17 projekter får støtte fra Kolding Kommunes Bæredygtighedspulje

Foto: Colourbox. Der var i alt 30 ansøgninger til Kolding Kommunes Bæredygtigheds-hovedpulje. 17 fik hel eller delvis støtte, mens 13 fik afslag.
Profilbillede
dato

Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Kolding Kommune har netop på deres møde den 6. april vedtaget, hvilke projekter de vil støtte med midler fra kommunes Bæredygtighedspulje.

Blandt de 17 projekter er der bl.a. givet støtte til en gårdbutik med lokale produkter og en klimafestival for børn. Derudover bliver et par bæredygtige kunstprojekter, et dele-elbils-projekt, et projekt, der vil leje genbrugscykler ud til turister og et event, der sætter ligestilling på dagsordenen også støttet.

“Det er fantastisk at se den idérigdom, der er blandt ansøgerne, og vi er i udvalget glade for at støtte vidt forskellige projekter. Ansøgningerne vidner om, at bæredygtighed er et tema, som mange arbejder kreativt og seriøst med,” siger formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget Jørn Chemnitz.

Udvalget har samlet delt omkring 400.000 kr. fra Bæredygtighedspuljen ud, og hvis der er nogle initiativtagere, der sidder med en god bæredygtig idé, så har man stadig mulighed for at søge hos Kolding Kommunes bæredygtigheds-kvikpulje.

Kommunen holder åbent for tilmeldinger resten af året og modtager løbende ansgøninger, der bliver behnadlet Bæredygtighedssekretariatet. 

Bæredygtighedspuljen blev stiftet sidste år af Kolding Byråd, der afsatte 1 mio. kr. i budgettet for 2021 og 2002 til at støtte bæredygtige initiativer og indsatser i kommunen.

Se og læs mere om Bæredygtighedspuljen på kommunens hjemmeside her.

Kilde: Kolding Kommune