BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arbejdssted: Centervej 27, 6000 Kolding.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge.
Ansættelsestidspunkt: 1. december 2023.
Kan du lide at være med til at sikre, at dagligdagens drift kører? Og vil du gerne være en del af en arbejdsplads i fuld udvikling, hvor der er plads til nysgerrighed, høj faglighed og humor? Så kunne det være dig, vi gerne vil tilbyde et spændende job på socialområdet.
Vores afdelingsleder i den fælles administration for Center for Botilbud og Center for Bostøtte og Aflastning har fået andre opgaver i organisationen og derfor har vi nu en spændende stilling til den rette. Vi har gennem de seneste år fået opbygget administrative rutiner der understøtter 2 fagcentre, hvor kerneopgaven, bæredygtig økonomi, høj faglighed og samarbejde på tværs er i centrum. Vi understøtter således 2 fagcentre hvor ca. 250 social- og sundhedsfaglige medarbejdere løser opgaver på områderne SEL §§ 66, 84, 105/85 og 107, dvs. aflastning, botilbudslignende botilbud samt midlertidigt botilbud.
Vi søger en administrativ medarbejder, der har en relevant uddannelse ift. opgaveløsningen, og som har erfaring fra og kan lide at arbejde med driften i en offentlig forvaltning. Dine opgaver bliver at understøtte organisationen ift. den daglige drift.
Vi tilbyder dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor du får en vigtig rolle i at understøtte den udvikling, vi er i gang med. Dine tætteste samarbejdspartnere bliver dine kollegaer i administrationen, centerlederne og den øvrige ledelse. Der er god stemning, let til grin og en uformel omgangstone. Da administrationen dækker flere matrikler vil din arbejdsplads blive hybrid, men din base vil være på Centervej i Kolding.
Vi tilbyder dig bl.a. følgende arbejdsopgaver – nogle af opgaverne deles med dine administrative kollegaer:
- Koordinering af administrative opgaver på tværs af Center for Botilbud og Center for Bostøtte & Aflastning.
- Administrativ ledelsesunderstøttelse.
- Udarbejdelse af risikovurdering ift. ledelsestilsyn, samt løbende opfølgning.
- Overordnet budgetopfølgning, afrapportering til centerledelse, samt deltagelse på budgetmøder med forvaltningen.
- Sparring på budgetlægning, takstberegning og årsrapporter.
- Div. økonomiberegninger, herunder beregning af særtakster.
- Deltage i tværgående projektgrupper
- Understøtte de årlige lønforhandlinger administrativt.
- Opfølgning på og udvikling af arbejdsgange.
- Understøttelse af processer omkring politikker, retningslinjer og procedurer.
- Administrative ad hoc-opgaver.
Dine nærmeste kollegaers primære opgaver er bl.a. oprettelse af nye medarbejdere, fakturabehandling, økonomiopfølgning, indkøb, arbejdstidsplanlægning og meget andet.
Vi kunne godt tænke os, at du matcher følgende profil på flere af punkterne:
- Du er skarp på it-systemer, og hvis du ikke kender dem, har du lyst til at sætte dig ind i dem
- Du kender til kommunal økonomistyring – eller har lyst til at sætte dig ind i det.
- Du har erfaring fra en kommunal forvaltning, gerne socialområdet.
- Du kan stille de undrende spørgsmål, som skaber udvikling i afdelingen.
- Du har gode kommunikative kompetencer.
- Du har sans for tal, økonomi og skriftlighed.
- Du er systematisk og driftsorienteret.
- Du kan forholde dig til relevant lovgivning.
- Du kan selvstændigt opspore svar og træffe en beslutning, når der ikke altid ligger en facitliste.
- Du er struktureret og målrettet, men kan også navigere i, at der kommer akutte opgaver, og at to do-listen nogle gange må vente til i morgen.
- Du er kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt med opgaverne.
Hvad tilbyder vi dig?
- Du bliver en del af en afdeling med 7 administrative kollegaer.
- Du får ca. 250 skønne kolleger
- Du får mulighed for at sætte dit præg på opgaverne
- Du får adgang til gratis fysioterapi
- Du får adgang til massageordning (mod mindre betaling på 100 kr. per gang)
Om Center for Botilbud og Center for Bostøtte og Aflastning.
Vi understøtter borgere og beboere i Kolding Kommunes Bo- og Støttetilbud for Handicappede.
Fagcentrene er organiseret med hver en centerleder, i alt 10 afdelingsledere, 8 tværgående administrative medarbejdere, 6 tværgående funktioner, 2 servicemedarbejdere og ca. 250 social- og sundhedsfaglige medarbejdere (SE HER)
Ledelsestilgangen er åbenhed, ordentlighed og tillidsbaseret, og der er en høj grad af indflydelse i det daglige arbejde. Vi arbejder med en anerkendende og samarbejdende dialog og forventer, at alle tager ansvar for, at opgaven løses med høj kvalitet og effektivitet. Vi er selv ansvarlige for metodevalg til kerneopgaven og arbejder tæt sammen i teamet og med ledelsen hvis det kræves.
Selvværd og Sammenhæng – vores tilgang
Vi er nysgerrige på borgerens liv, ønsker og drømme, og støtter borgeren i at tage ansvar i voksenlivet. Med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng går vi borgerne i møde med tilgangen:
- Stil spørgsmål før du giver svar
- Skab mening sammen med borgeren
- Gør det muligt
Derudover har vi fem leveregler, som er vores pejlemærker for mødet med borgerne:
- Gå borgeren i møde
- Sæt fællesskabet i spil
- Det er borgerens plan/aftale
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Tal et sprog, som alle mennesker forstår
Du kan læse mere om forvaltningens vision Selvværd & Sammenhæng.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen bliver fastsat efter principper for lokal løndannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer. Der indhentes straffeattest.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr 1.12.2023.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Er der spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til centerleder Helle Breiner Jensen på mail hbre@kolding.dk eller telefon 2330 1478.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler: Vi indkalder kandidater til samtale den 23. oktober 2023. Samtaler forventes afholdt den 25. oktober 2023.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=95a00cfc)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Centervej - Center for botilbud, Centervej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922498