Afdelingsleder hos Ungerådgivningen i Kolding kommune: Skab retning og styrk et engageret team i socialfagligt center

dato

I Ungerådgivningen i Socialfagligt center i Kolding kommune søger vi en afdelingsleder, der kan skabe retning, understøtte samarbejde og være en nærværende leder for et fagligt stærkt team med stor selvstændighed.

Vi søger en leder, der lykkes sammen med mennesker. En leder, der kan skabe struktur i en hverdag som hele tiden er i forandring, stå roligt i pressede situationer og understøtte et miljø, hvor høj faglighed, humor og fællesskab går hånd i hånd.

En lederrolle i et stærkt fagligt miljø

Ungerådgivningen er Kolding Kommunes myndighedsfunktion på socialområdet for unge i alderen 15-30 år i udsatte positioner. Afdelingen består af 18 engagerede og erfarne socialrådgivere med høj faglighed og stort engagement i kerneopgaven. Vi er opdelt i 3 teams bestående af det sociale team og handicap teamet jf. barnets lov samt teamet med unge fra 18 – 30 år, jf. serviceloven.  

Det er en afdeling med stærkt sammenhold, direkte kommunikation og høj grad af selvledelse. Derfor kalder rollen på en leder, der kan skabe følgeskab og retning – uden at overtage medarbejdernes faglighed. Det forventes ikke, at der er genskab til begge lovgivninger, men at der er et tæt samarbejde med medarbejderne omkring lovgivningen.

Socialfagligt Center er ét af fire centre i Ungeområdet. Ungeområdet er kernen i den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI) i Kolding. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at de unge får en koordineret og helhedsorienteret plan, når de er i kontakt med flere fagområder.

Socialfaglig Center består af Ungerådgivningen (myndighed) og Styrket Ungeindsats (udfører). I forhold til KUI-indsatsen repræsenterer vi derfor det sociale ben.

Du bliver en del af ledergruppen i Ungeområdet og vil være en del fællesskabet med de øvrige afdelingsledere.

Din nære ledergruppe vil bestå af centerlederen og afdelingslederen af Styrket Ungeindsats.

Herudover indgår du i tæt samarbejde med både Familieområdet, Voksenområdet og øvrige samarbejdspartnere omkring de unge. Samarbejde på tværs er derfor en central del af opgaven.

Lederopgaven – hvad skal lykkes?

Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige personaleledelse og for at skabe de bedste rammer for medarbejdernes trivsel, udvikling og opgaveløsning.

Du skal blandt andet lykkes med at:

  • Skabe retning, struktur og prioritering i en kompleks hverdag

  • Understøtte medarbejdernes trivsel og udvikling gennem nærværende personaleledelse

  • Facilitere processer, refleksionsrum og samarbejde på tværs

  • Skabe følgeskab i et miljø med høj faglighed og stor selvstændighed

  • Understøtte samarbejde på tværs af fagområder og samarbejdspartnere

  • Bidrage til fortsat udvikling af kultur, samarbejde og fælles opgaveløsning

  • Balancere medarbejderomsorg med tydelig ledelse og beslutningskraft

  • Sikre drift, kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen

Vi forestiller os, at du:

Vi tror ikke nødvendigvis, der findes én bestemt faglig baggrund til rollen. Til gengæld forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse og trives i lederrollen

  • Er tydelig, nærværende og tilgængelig som leder

  • Kan skabe struktur og følge op – også når det er svært

  • Er menneskelig og relations stærk uden at miste ledelsesrollen

  • Har erfaring med at facilitere processer og samarbejde

  • Kan bevare ro og overblik i komplekse eller pressede situationer

  • Er nysgerrig og kan understøtte faglige refleksioner

  • Trives i en kultur med humor, ærlighed og direkte kommunikation

Erfaring fra socialområdet eller myndighedsområdet er en fordel – men vigtigst er, at du kan skabe tillid, retning og udvikling gennem ledelse.

Om os

Ungerådgivningen er en afdeling med høj faglighed, stærkt engagement og et tæt fællesskab. Vi er kendetegnet ved en kultur med humor, ordentlighed og direkte kommunikation, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Vores medarbejdere er erfarne, selvstændige og engagerede i kerneopgaven. Derfor tror vi på ledelse, der skaber retning, understøtter samarbejde og giver plads til fagligheden. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab – både internt i afdelingen og i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere på tværs af organisationen.

Vi søger en leder, der er nysgerrig på mennesker, optaget af at skabe gode rammer for medarbejderne og motiveret af at udvikle både kultur, samarbejde og opgaveløsning.

Hvis du motiveres af at skabe retning gennem relationer, udvikle mennesker og stå i spidsen for en fagligt stærk afdeling med stor betydning for udsatte unge, ser vi frem til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Dorthe Nexø for at høre mere om stillingen eller aftale en uforpligtende snak.

Dorthe kan kontaktes på tlf. 61368983 eller på mail: dorhe@kolding.dk

Praktisk

Stillingen er på fuld tid og med reference til Centerleder, Dorthe Nexø.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er 11. august med forventet opstart senest 1. oktober 2026.

Vi afholder første samtale den 18. august og anden samtale den 25. august.
Til anden samtale indgår en case. Mellem de to samtaler gennemfører vi en personprofiltest, som du får en personlig tilbagemelding på. Vi trækker referencer efter nærmere aftale.

 

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ungecenter Kolding, Tvedvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f3b6ed93-c15f-426b-8798-4f599df06b9e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler