Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Kolding: Administrativ medarbejder til konkret sagsbehandling inden for aktindsigt og datatræk til Tilsynscenter Syd i Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af vores team, der har ansvaret for aktindsigter i Arbejdstilsynets tilsynssager? Og har du lyst til konkret sagsbehandling, hvor du også kan blive juridisk udfordret? Så er du måske den nye kollega, vi søger i Tilsynscenter Syd i Kolding.

Bliv en aktiv medspiller i arbejdsmiljøindsatsen Du bliver en del af et vores aktindsigtsteam, der organisatorisk er placeret i tilsynscenterets juraenhed. I aktindsigtsteamet er der ud over dig to faste administrative sagsbehandlere. Derudover er der tilknyttet et antal jurister og administrative medarbejdere fra centeret, der bidrager til løsningen af opgaverne. I juraenheden er der også ca. 15 jurister og en jurasupporter.

Du kommer primært til at varetage arbejdsopgaver som:

  • Visitering af Arbejdstilsynets indkomne aktindsigter
  • Koordinering af større aktindsigtssager, der involverer flere af Arbejdstilsynets tilsynscentre
  • Konkret sagsbehandling af konkrete datatræk i Microsoft Power BI og aktindsigtssager
  • Øvrig sagsbehandling som fx oprettelser af sager, udarbejdelse af telefonnotater, håndtering af henvendelser, f.eks. til og fra journalister, advokater mv.
  • Bidrage til at udvikle standardisering af datatræk.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • har en kontoruddannelse – med evt. relevant efteruddannelse
  • har erfaring med konkret sagsbehandling inden for aktindsigt i en offentlig myndighed
  • er rutineret PC bruger på superbrugerniveau (som minimum Office-pakken, Microsoft Power BI og Adobe Pro)
  • er serviceorienteret og god til at samarbejde både internt og eksternt
  • er systematisk, kan arbejde selvstændigt og er en afslutter.
Vi tilbyder dig:

  • et udfordrende job i et team med mulighed for at bidrage til tilrettelæggelsen af opgaveløsningen
  • et tværfagligt miljø hvor samarbejde og videndeling er i højsædet
  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job
  • god oplæring i opgaverne og de administrative systemer.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. november 2023

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte juridisk chef Sine Langskov Hansen på tlf.nr. 7220 8881.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 11. september 2023.

Vi forventer at holde samtale i uge 37 – 38.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Kolding, Eltangvej 232, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171812&DepartmentId=6067&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897757

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet