BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du, som vi, for at bruge din faglighed som audiologopæd på at skabe trivsel, udvikling og læring for børn og unge i tråd med Kolding Kommunes fælles børne- ungesyn?
Vil du sammen med os være med til at insistere på, at børn og unge gør det bedste, de kan og på, at det er vores opgave at give barnet/den unge mulighed for at udfolde sit potentiale?
Er du optaget af at bruge din viden til at kompetenceudvikle børnenes nære voksen- forældre, pædagoger og lærere- og være med til at udvikle fantastiske sprogmiljøer omkring børnene?
Så har vi på PPR i Kolding pr. 1.3. 2024 et spændende job til dig!
Arbejdssted: PPR Kolding Kommune
Arbejdstid: 30-37 timer
Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2024
Hvem er vi:
Vi er 12 tale-hørekonsulenter, der varetager udviklingen af de gode sprogmiljøer omkring børn og unge i vores dagtilbud og grundskole.
Arbejdet i Kolding PPR er meget alsidigt.
Tale- hørekonsulenterne er organiseret i mindre fagteam, inden for høre, stammen, DLD, flere sprog, dyspraksi og alternativ kommunikation. Hvert fagteam specialiserer sig i deres område og er ansvarlige for området herunder også ansvarlige for opkvalificeringen af kollegaerne.
Skriv gerne i din ansøgning, hvilke talepædagogiske områder, der evt. har din interesse.
PPR og tale/høreområdet er i en proces af konstant bevægelse, som du forventes at deltage i og bidrage til.
Kvalifikationer:
Du skal være uddannet speciallærer/talepædagog, audiologopæd eller logopæd med relevant speciale.
Vi ønsker en person:
Som brænder for området og har modet og lysten til at dele sin viden med kollegaer, vores professionelle samarbejdspartnere og familierne.
Som har et positivt, anerkendende og understøttende syn på børns og familiers udviklingsmuligheder.
Som ser vigtigheden i et tæt tværfagligt samarbejde internt på PPR og eksternt med vores samarbejdspartnere.
Som har modet til at gå foran og til at udvikle og afprøve nye metoder, arbejdsformer, samarbejdsformer og indsatser
Som er engageret, kreativ og fleksibel i forhold til konkrete opgaver og i forhold til den udvikling PPR pr. definition altid er i.
Løn: Efter gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Leder af PPR, Birgitte Aagaard, 3089 7894
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 12. januar 2024
Ansættelsessamtaler: 26. januar 2024
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9becf03c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, Møllegården, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958885