Automation Engineer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På vegne af Gram Equipment A/S i Kolding søger vi en Automation Engineer til udvikling af fremtidens PLC-, HMI- og robotkoder.

Verdens førende producent af iscrememaskiner søger en Automation Engineer

Brænder du for at arbejde med fremtidens PLC- og robotprogrammering? Interesserer du dig for teknologi og komplekse automationsopgaver? Trives du med en hverdag præget af en stor kontaktflade? Vil du være en del af en global virksomhed, der udvikler og sælger verdens mest innovative og fascinerende udstyr til industriel højkapacitets isproduktion?

Om jobbet

Med reference til Global Head of Automation vil du som Automation Engineer indgå i et internationalt team af fagligt kompetente medarbejdere, der alle arbejder med udvikling af fremtidens PLC- og HMI-løsninger til industriel isproduktion. Teamet er globalt og består af engagerede medarbejdere, der p.t. er fordelt på sites i Kolding, Tyrkiet, Kina og USA. 

Du vil blive en del af en række spændende projekter til internationale kunder, hvor du selv er ansvarlig for din egen produktgruppe. Du følger på tæt hold fremstillingsprocessen i Gram Equipment A/S’ egen produktion og er med i automationsprojekterne fra start til slut. Der udføres inhouse FAT-test af produktionslinjer før afsendelse til de globale kunder.

Dine primære ansvarsområder vil, i samarbejde med den øvrige organisation og globale kunder, omfatte: 

  • PLC- og HMI-softwareudvikling 
  • robot- og servoprogrammering
  • servobaseret motion, synkronisering 
  • automationsnetværksløsninger
  • dataopsamling via IoT-løsninger
  • udvikling af kundespecifikke, højteknologiske softwareløsninger
  • performancetest af udstyr, både hjemme og onsite hos virksomhedens globale kunder (FAT- og SAT- test)
  • standardisering af programmer 
  • procesoptimering.

Du skal forvente op til 40 udenlands rejsedage årligt, da virksomhedens kunder er placeret globalt. Som erfaren Automation Engineer vil du 2 x 1 uge årligt indgå i en meget lukrativ vagtordning, der sørger for support til kunderne.

Kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant teknisk uddannelse som softwareingeniør, automationsingeniør, maskinmester eller lignende med erfaring inden for PLC- og HMI-programmering, dokumentation, indkøring og test, og det vil være en fordel med en håndværksmæssig baggrund fra el-faget. Det forventes, at du har 4+ års erfaring fra en lignende stilling.

Har du erfaring med programmeringsprojekter i forbindelse med udvikling af større og komplekse procesanlæg især i fødevareindustrien, er det et stort plus. 

Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale. 

Personlig profil

Det er altafgørende, at du trives med en bred kontaktflade i et professionelt og internationalt miljø. 

Din arbejdsform er struktureret, systematisk og organiseret samtidig med, at du evner at udfordre det bestående og finde nye, kreative løsninger. Dine kollegaer betegner dig som samarbejdsorienteret og en god sparringspartner. 

Som person er du udadvendt, vedholdende, og du kommunikerer åbent og ærligt på alle niveauer i organisationen og ud til kunderne. Du har en naturlig gennemslagskraft, der bygger på din konstruktive tilgang til opgaverne, og ikke mindst dit gode humør. 

Gram Equipment A/S tilbyder

Du bliver en del af en markedsledende, solid virksomhed i vækst, der arbejder med branchens nyeste teknologier. Du tilbydes et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige personlige og faglige udvikling. 

Læs mere om Gram Equipment A/S her

Ansøgning    

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder derfor kandidater til samtaler løbende. 

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pay-Back specialist rekruttering ApS, Havdigevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932626

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet