BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
BUPL Sydjylland søger servicemedarbejder til barselsvikariat
BUPL Sydjylland søger en ansvars- og kvalitetsbevidst servicemedarbejder til rengøring, diverse serviceopgaver samt administrativt arbejde.
Dine arbejdsopgaver spænder bredt, men består først og fremmest i daglig rengøring af huset samt almindelig oprydning i køkken, fællesrum og mødelokaler. Du får ansvar for servicering og forplejning i forbindelse med møder og arrangementer, og der vil desuden være lettere kontorarbejde og administrative opgaver.
En vigtig del af holdet
Som servicemedarbejder har du en vigtig funktion i fællesskabet og et stort ansvar for at sikre den praktiske drift af huset til glæde for gæster og medarbejdere. Du bliver en del af et stærkt kollegialt miljø, hvor vi interesserer os for hinanden og bakker hinanden op i hverdagen. Vi lægger vægt på det sociale sammenhold og spiser ugentligt morgenmad sammen, ligesom vi jævnligt har fælles arrangementer.
BUPL Sydjylland har desuden en klimavenlig og bæredygtige profil, og vi indkøber overvejende økologiske og svanemærkede produkter.
Vi forventer, at du:
• har erfaring med rengøring og evt. lignende servicejob.
• har flair for IT.
• tager ansvar og engagerer dig i opgaverne og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet.
• er udadvendt og serviceminded og har fysikken i orden.
• er i stand til selv at tilrettelægge egen arbejdstid og prioritering af arbejdsopgaver.
• er morgenfrisk, idet arbejdsdagen som udgangspunkt begynder mellem klokken 5.00 og 6.00 (vi kan dog i fællesskab vurdere, hvordan arbejdstider og mødetidspunkter tilrettelægges bedst).
Til gengæld tilbyder vi:
• en fleksibel arbejdsplads med højt til loftet (både i fysisk og overført forstand).
• engagerede og dygtige kolleger, som lægger vægt på fællesskab, samarbejde og humor.
• en alsidig og varieret arbejdsdag, hvor du er en vigtig del af holdet, og dit arbejde bliver værdsat i huset.
• høj grad af frihed og indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver.
Generelt om stillingen:
Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat med start 1. februar 2024.
Løn og ansættelsesforhold følger BUPL fagforeningernes fælles overenskomst. Lønnen fastsættes ud fra stillingens funktioner og dine kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Sekretariatsleder i BUPL Sydjylland Merethe Løvmose på 2558 9419.
Ansøgningsfrist:
Du bedes maile din ansøgning med relevante bilag til sydjylland-job@bupl.dk, så vi har den senest 4. december 2023 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 12. december.
Om BUPL Sydjylland
I BUPL Sydjylland varetager vi 7.500 pædagoger og lederes interesser i de 12 sydjyske kommuner og Sydslesvig. Vi forhandler løn- og ansættelsesvilkår og varetager de faglige interesser inden for det pædagogiske arbejdsområde. Vi er beliggende i Kolding, tæt på motorvejsnettet og centralt placeret imellem de kommuner, vores medlemmer arbejder i. Du kan læse mere på www.bupl.dk/sydjylland
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BUPL Sydjylland, Gejlhavegård, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934251