Barselsvikar til helhedsorienteret sagsbehandling i Kolding Kommunes hjælpemiddelafdeling

dato

Tryg i lovgivningen – modig i mødet.

Vores kollega skal på barsel og derfor søger vi en barselsvikar.

Du er tryg i lovgivningen, og du har evnen til at se hele mennesket og skabe muligheder i fællesskab.
I Hjælpemiddelafdelingen i Kolding Kommune arbejder vi med en helhedsorienterede tilgang og skaber meningsfulde forløb sammen med borgerne. Vores vision ”Selvværd og Sammenhæng” er vores fælles kompas: Vi stiller spørgsmål, før vi giver svar – og vi skaber løsninger sammen med borgerne.

Om stillingen

Stillingen har fokus på hjælpemidler og boligændringer

Som en del af vores afdeling får du ansvar for hele processen omkring ansøgning, afgørelser og opfølgning – altid i tæt dialog med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Vi arbejder systemisk, nysgerrigt og helhedsorienteret. Hos os er du ikke bare sagsbehandler – du er med til at udvikle løsninger, der giver mening for borgerne.

Vi er ca. 30 medarbejdere med en faglig leder og en afdelingschef.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet Ergoterapeut eller fysioterapeut

  • har solid erfaring med sagsbehandling og et stærkt fagligt fundamen

  • tør udfordre vaner og finde nye løsninger sammen med borgeren

  • kan balancere relation og faglighed, og bringer professionel empati ind i dit arbejde

  • trives med både korte og lange sagsforløb og kan navigere i kompleksitet

  • arbejder struktureret og selvstændigt – og samtidig bidrager til fællesskabet

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads, hvor du kan udvikle og styrke gode forløb med borgerne

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du er med til at forme både løsninger og arbejdskultur

  • Du bliver en del af et stærkt Myndighedsteam på hjælpemiddelområdet, med et fagligt miljø hvor sparring, læring og udvikling prioriteres

  • En ledelse, der tror på tillid, tydelighed og åben dialog

  • Fleksibilitet og frihed under ansvar i en fast stilling på 37 timer

Om Kolding Kommune

Hjælpemiddelafdelingen er organiseret i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder ud fra en fælles tilgang kaldet ”Selvværd og Sammenhæng”. En tilgang, som sætter rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor skal du også være i stand til at se dig selv indarbejde elementerne fra ”Selvværd og Sammenhæng” naturligt i dine arbejdsgange.

Det drejer sig f.eks. om vores fem leveregler, som står centralt i mødet med borgerne:

  • Alt inden for din radar er dit ansvar

  • Det er borgerens plan/aftale

  • Gå borgeren i møde

  • Tal et sprog alle mennesker forstår

  • Sæt fællesskabet i spil

Men allervigtigst skal vi altid se borgerne som hele mennesker og ikke kun være nysgerrige på det, som vedrører vores eget fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og finde løsningen sammen med borgeren. Herefter skal vi så gøre det muligt ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper eller samarbejdspartnere for at få den gode løsning til at lykkes.

Find mere information om levereglerne og en hel masse mere om Selvværd og Sammenhæng på vores hjemmeside www.selvvaerdogsammenhaeng.dk.

Interesseret?

For at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte os.

Afdelingschef Bettina Mumm på telefon 51 29 96 79 eller via mail befi@kolding.dk

Faglig leder Linda Luxhøi 40 38 90 53 eller via mail lilux@kolding.dk

Arbejdssted

Hjælpemiddelafdelingen Ålegården 2-4, 6000 Kolding.  

Arbejdstid:
37 timer ugentligt

Ansættelsesvilkår: 
Pr. 1. september 2026

Samtaler afholdes den 18. juni 2026

Løn
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. 

Ansøgningen sendes elektronisk via knappen ”send ansøgning” under stillingsannoncen. 
Vedhæft venligst dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfrist
Den 6. juni 2026

Der udsendes indkaldelse til samtaler den 8. juni 2026

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Seniorforvaltningen Fælles Plejecentre, Ålegården, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c6f13a71-d14c-4ff8-8d80-e40b2a7e1154

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet