Barselsvikar til rollen som informationssikkerhedskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige kollega udvider sin dejlige familie – så derfor søger vi en barselsvikar til Informationssikkerhed. Vi er et lille team med en stor berøringsflade og vi understøtter hele Kolding Kommunes arbejde med GDPR og informationssikkerhed. Derfor er det vigtigt at du er glad for at snakke med mange forskellige slags mennesker og at du kan hjælpe med at finde løsninger indenfor et område, som alle skal forholde sig til, men få forstår.

Vores team arbejder tæt sammen med it og digitalisering og som barselsvikar vil du også skulle understøtte systemejerne i især Centralforvaltningen med bl.a. registrering af systemer, risikovurderinger samt evt. konsekvensanalyser.

Endvidere har vi en lang række opgaver med koordinering, formidling og rådgivning. Og som det er i vores fag, skal du kunne håndtere at planer kan ændres i løbet af dagen, hvis der eksempelvis sker et sikkerhedsbrud.

Om jobbet:

I rollen som informationssikkerhedskonsulent indgår du i kommunens informationssikkerhedsgruppe, der understøtter ledelsen og konsulenterne i de respektive forvaltninger i deres arbejde med at højne informationssikkerhed og databeskyttelse ud fra en risikobaseret tilgang funderet i ISO27001 og GDPR.

Dine opgaver som informationssikkerhedskonsulent vil variere i type og kompleksitet.

Eksempler på opgaver, der indgår i jobbet:

  • Gennemføre kontroller og sikre opfølgning
  • Sikre overblik og fremdrift i relation til opgaver i årshjulet
  • Bistå med koordinering af interne informationssikkerhedsopgaver, eksempelvis rådgive i relation til kommunens ISMS-fokusområder
  • Rådgivning om informationssikkerhed generelt og ved køb af nye it-systemer
  • Rådgive og understøtte funktionen ift. fagområdernes informationssikkerhed
  • Indgå ad hoc i diverse projekter

Din profil

Vi forventer, at du har interesse for – og allerhelst erfaring med - arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse, ligesom det er en fordel, hvis du har et kommunalt kendskab, men det er ikke et krav.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig, men vi forventer, at du har erfaring med administrative opgaver, flair for at arbejde med it og grundlæggende interesse i informationssikkerhed. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, så forventer vi, at du har gåpåmod, energi og vilje til at lære nyt i en konstant foranderlig verden.

Som person er du samarbejdsorienteret og interesserer dig for at skabe gode relationer på tværs af fagområder og ledelseslag.

Om IT og Digitalisering

Kolding Kommune er en stor og kompleks organisation med omkring 7000 it-brugere. Vi er kommunens centrale It- og Digitaliseringsafdeling, som er beliggende på Nytorv 11, 6000 Kolding. Afdelingen beskæftiger 40 medarbejdere og 4 indlånte medarbejdere fra øvrige forvaltninger. It- og Digitaliseringsafdelingen er præget af stærk faglighed, sammenhold på tværs og et godt humør.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på fuldtid med flexordning. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt efter principperne om lokal løndannelse.

Ved evt. tilbud om ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Ansøgningsfrist d. 24. november 2023. Samtaler forventes afholdt 27. november 2023.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Informationssikkerhed Katrine Krogh Basbøll kbasb@kolding.dk eller 24 81 81 89, og til medarbejder i Informationssikkerhed Henriette Hyldig henhy@kolding.dk eller 79 79 20 02.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=090bdb27)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - IT-afdelingen, Nytorv, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet