Barselsvikariat: Sagsbehandler med fokus på kontanthjælp i JobKolding

dato

Vil du være en del af en organisation, der arbejder ud fra Borgerens Centrum med troen på et arbejdsliv til alle, så skal du være en del af Modtagelse & Ydelse i JobKolding.

Har du erfaring fra ydelse og beskæftigelse og gerne et særligt kendskab til kontanthjælp, og brænder du samtidig for den økonomiske og administrative sagsbehandling – er det dig vi søger!

Modtagelsen består i dag af 7 medarbejdere, både økonomiske sagsbehandlere, medarbejdere i receptionen, jobkonsulenter og jobrådgivere mv. og er et stærkt team der løser opgaverne i fællesskab.

Du kommer til at løfte en bred vifte af opgaver både af administrativ karakter og kompleks sagsbehandling i forbindelse med Råd og Vejledningssamtaler og visitationssamtaler mv. Du vil dagligt have både telefonisk og personlig kontakt med borgerne.

Opgaver i teamet

  • Visitationssamtaler i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp

  • Varetage sagsbehandling omkring ansøgning om kontanthjælp

  • Daglig behandling af opgaver i it-systemet KY og Fasit

  • Løbende ad-hoc opgaver

  • Yde råd og vejledning til borgerne ved første henvendelse om ansøgning af kontanthjælp

  • Modtage og evt. hjælpe med digitale ansøgninger om f.eks. kontanthjælp og enkeltydelser i tæt samarbejde med din kollega i modtagelsen

  • Tværfagligt samarbejde og opgaveløsning på tværs af forvaltninger/JobKolding

  • Tværfagligt samarbejde med kontrolgruppen

Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet indenfor kontor med speciale i offentlig administration og har indblik i arbejdsmarkedsområdet

  • Har flair for digitale udbetalingssystemer i kommunalt regi og erfaring med at arbejde i it-systemet KY og Fasit.

  • Har solide administrative kompetencer

  • Har indsigt i lovgivning, arbejdsgange og sagsbehandlingsfacetter på kontanthjælp

  • Har et godt overblik og kan arbejde både selvstændigt og i teams

  • Tager ansvar og er kvalitetsbevidst i dit arbejde

  • Er grundig, og kan anvende gældende lovgivning til korrekte afgørelser til gavn for borgere

  • Har de rette personlige og professionelle kvaliteter i tilgangen til mødet med borgerne og i sagsbehandlingen

  • Er god til at kommunikere respektfuldt og anerkendende mundtligt og skriftligt

  • Kan trives i et arbejdsområde i konstant udvikling og ofte i en travl hverdag

  • Er nysgerrig, engageret og tør udfordre nuværende arbejdsgange

  • Er udadvendt, energisk og har et godt humør

  • Ser teamsamarbejdet som en styrke og byder ind i team tilgangen

Vi tilbyder

  • Et spændende fagligt miljø, hvor det er muligt at få en alsidig og bred faglig viden på flere opgaver

  • Stor kompetencefrihed til nytænkning og afprøvning af gode ideer

  • En ambitiøs arbejdsplads, hvor der er et stort ledelsesmæssigt fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø

  • En arbejdsplads, hvor vi ønsker nysgerrighed, positivitet og energi i dagligdagen til gavn for både udvikling af opgaver og trivslen

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der er tale om et barselsvikariat.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 3. august 2026.2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den6. august 2026

Ansættelse hurtigst muligt

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen JobKolding, Dieselvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e8738ca4-bc29-40ef-a78b-7c9ebb81d530

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler