Beskæftigelseskonsulent til socialt jobaktivitetstilbud i Kolding

dato

Beskæftigelseskonsulent søges til SOJA - Social Job Aktivitet

Har du lyst til at være en del af en organisation i rivende udvikling, hvor det er ambitionen at bringe SOJA – en arbejdsplads på særlige vilkår for ca. 300 mennesker - frem som en frontløber for social bæredygtighed og det bæredygtige arbejdsliv?

Har du lyst til at være med til at skabe en endnu stærkere identitet for SOJA, som et værdifuldt lærings- og udviklingsmiljø, der fremmer menneskers evner frem mod det arbejde og det liv de drømmer om på trods af fysisk og/eller psykisk funktionsevne? Tror du på, at der er en arbejdsplads til alle, og at dine kompetencer kan åbne døre, skabe muligheder og bygge bro mellem borgere og virksomheder?

Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega hos SOJA.

 

Om SOJA – Social Job Aktivitet

SOJA er en arbejdsplads for borgere på særlige vilkår. Vi tilbyder en bred vifte af aktivitets- og læringstilbud samt beskæftigelse til ca. 300 borgere. Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes værdisæt, Selvværd & Sammenhæng - Borgerens Centrum, hvor vi målrettet arbejder på at give borgere med særlige behov mulighed for at komme så nært det ordinære arbejdsmarked som muligt.

SOJA består af følgende matrikler:

  • Niels Bohrs Vej

  • Rytterskolevej, Nr. Bjert

  • Fabriksvej, herunder Kolding AKTIV

SOJA Fabriksvej er en bæredygtig og erhvervsorienteret arbejdsplads for ca. 90 borgere og 16 personaler. Vi har desuden ca. 70 borgere i ekstern beskæftigelse hos lokale virksomheder gennem Netværksordningen, Kolding AKTIV. Og lige nu søger vi en beskæftigelseskonsulent hertil. Borgergruppen dækker både handicap- og psykiatriområdet. Med en fælles målsætning skaber vi platformen for meningsfuld beskæftigelse, hvor der er fokus på den enkelte borgers udvikling og styrkelse af egne arbejdsfaglige og sociale kompetencer. Med din indsats skal du være medskabende til at give borgerne et unikt og individuelt arbejdsliv på særlige vilkår. Vi tager udgangspunkt i KRAP, idrætspædagogik og LA2u.

Kolding AKTIV tilbyder professionel beskæftigelse indenfor forskellige brancher alt efter borgerens ønsker. Det er vigtigt, at du har øje for den enkelte borgers ressourcer og potentialer for at finde det rette match mellem borger og virksomhed, så der skabes meningsfuld beskæftigelse og god trivsel. Der er tæt kontakt til en række lokale og nationale virksomheder, som er en del af fundamentet for vores udviklingsarbejde både i forhold til den interne opgaveløsning og eksternt i forhold til bl.a. opfølgninger ude på virksomhederne. Vi har en del borgere, som dels er i beskæftigelse hos SOJA Fabriksvej og dels i beskæftigelse hos en virksomhed gennem Netværksordningen, Kolding AKTIV. Som beskæftigelseskonsulent vil du derfor løbende have til opgave at følge op på borgernes arbejde hos både SOJA Fabriksvej og hos virksomhederne. Du vil derfor være en væsentlig del af brobygningen til det omkringliggende erhvervsliv.

Du kan læse mere om SOJA her.

 

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Skabe muligheder gennem opsøgende virksomhedsarbejde.

  • Guide borgere til at få øje på egne styrker og fremtidige muligheder.

  • Sagsbehandling og dokumentation af indsatser og opfølgninger i vores systemer, herunder NEXUS Social, VITAS og FASIT.

  • Sikre korrekt løn for de arbejdsopgaver, borgerne udfører.

  • Lave solide, meningsfulde opfølgninger med fokus på progression.

  • Udarbejde skriftlige beskrivelser af borgernes arbejdsevne.

  • Samarbejde tæt med tværfaglige aktører både internt og eksternt.

  • Bidrage aktivt til fælles resultater på tværs af teamet og deltage i tværgående indsatser med tætte samarbejdspartnere.

 

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse (f.eks. socialrådgiver/socialformidler) og/eller erfaring fra beskæftigelsesområdet.

  • Er udadvendt og evner at skabe gode relationer til både borgere og virksomheder.

  • Har en positiv tilgang til mennesker og en grundlæggende tro på, at alle kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

  • Er skarp på og har erfaring med sagsbehandling og dokumentation i NEXUS Social, VITAS og FASIT eller er hurtig til at lære nye IT-systemer.

  • Trives med både det opsøgende arbejde og det skriftlige/administrative arbejde.

  • Har et gyldigt kørekort.

  • Brænder for at understøtte meningsfuld deltagelse i arbejdslivet ved at finde det rette match mellem borger og virksomhed.

 

Vi tilbyder:

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team med en beskæftigelseskonsulent og flere værkstedsassistenter med forskellige baggrunde – men med en fælles mission: at støtte borgerne i at opnå meningsfuld deltagelse i arbejdslivet.

Vi arbejder ud fra værdierne tillid, ordentlighed og respekt – både i mødet med borgere og i samarbejdet med hinanden. Vi er en arbejdsplads med stærkt fokus på faglighed, samarbejde og udvikling.

Har du lyst til at blive en del af et engageret team og gøre en betydningsfuld forskel hver dag, så send din ansøgning til os.

 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.

Lønnen fastsættes efter principper for lokal løndannelse i forhold til ansøgerens kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi forventer, at vores kommende kollegaer kan starte senest den 1. marts 2026.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jens L. Juhl på tlf.: 2460 8410.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgning sendes elektronisk via knappen ”Ansøg”.

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2026.

 

Ansættelsessamtaler

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 28. januar 2026.

Ved evt. tilbud om ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

25-01-2026

Kategori

Handicap, psykiatri, social & sundhed

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Jens Juhl 




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOJA - Social Job Aktivitet - Fabriksvej, Fabriksvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/df2e8518-0db6-4485-906d-29eaa514f603

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet