Birthe Christiansen kåret som Årets Koldingborger 2025

dato

Til Business Koldings Nytårskur blev prisen som Årets Koldingborger 2025 tildelt Birthe Christiansen. Borgmester Jakob Ville offentliggjorde hæderen, hvor han i sin tale fremhævede hendes indflydelsesrige lederskab, der har været med til at profilere Kolding som en ansvarlig og visionær erhvervskommune.

Borgmesteren roste Birthe Christiansens arbejde gennem Nic. Christiansen Gruppen og Comwell Hotels, og understregede hendes markante bidrag til byens erhvervsliv. Prisen anerkender hendes værdibårne tilgang, hvis principper som ansvarlighed og ordentlighed skaber grobund for fremtidig udvikling.