Vil du være med til at skabe værdi for kunder gennem teknisk rådgivning, behovsafdækning og stærke relationer? Har du erfaring med B2B-salg til industrien og lyst til en hverdag, hvor du bruger størstedelen af din tid ude hos kunderne? Så er denne stilling hos vores kunde Lobe ApS måske dit næste skridt.
Derfor vælger kunder – og medarbejdere – Lobe
Lobe er en familieejet virksomhed med kort vej fra idé til handling. Vi er tekniske pumpeeksperter med rødderne solidt plantet i den jyske muld, og ord som engagement, ordentlighed og teamwork er et stærkt fundament i vores arbejde. Vi sælger kundetilpassede pumpeløsninger med nogle af de stærkeste, europæiske brands.
Om stillingen
Som Area Sales Manager får du ansvar for salget af skræddersyede pumpeløsninger i Jylland og på Fyn – altså vest for Storebælt. Du bliver en vigtig del af teamet og får en central rolle i at udvikle Lobe's kunder og markedsposition inden for generel industri, vand- og rensningsanlæg samt biogasanlæg.
Vi søger en industrisælger, der trives med at være tæt på kunderne. Du vil bruge omkring 2/3 af din arbejdstid ude hos kunder, hvor du opbygger relationer, afdækker behov og identificerer kvalificerede leads. Du skal kunne omsætte kundens udfordringer til konkrete tekniske og kommercielle løsninger og samtidig sikre fremdrift fra den første dialog til den endelige ordre.
Du arbejder med både eksisterende og nye kunder og får stor frihed til selv at planlægge din hverdag og dine kundebesøg. Du arbejder med udgangspunkt i eget hjemmekontor og vil være på kontoret i Vamdrup enkelte dage, hvor du samarbejder tæt med kolleger, leverandører og den norske afdeling.
Med din tekniske forståelse og evne til at skabe tillidsfulde relationer bliver du en vigtig sparringspartner for kunderne og bidrager direkte til Lobe's fortsatte vækst.
Dine opgaver
Opbygge og vedligeholde stærke relationer til eksisterende og nye industrikunder
Planlægge og gennemføre kundebesøg med fokus på behovsafdækning og identificering af leads
Udvikle og vedligeholde pipeline samt drive salgsprocessen fra første kontakt til ordre
Rådgive kunder om tekniske og kommercielle problemstillinger og finde den rette pumpeløsning
Udføre pumpeberegninger og vejlede om valg og drift af pumper
Sikre god koordinering og overlevering internt samt til leverandører
Anvende Business Central og bidrage til kundepræsentationer, seminarer og workshops
Faglige kompetencer
Dokumenteret erfaring med B2B-salg til industrien – gerne tekniske løsninger eller projektsalg
Erfaring med salg til generel industri, vand- og rensningsanlæg eller biogas er en klar fordel
Teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester, tekniker eller lignende – gerne kombineret med kommerciel erfaring
Teknisk forståelse og evne til at omsætte kundens behov til konkrete løsninger – erfaring med pumper, flowteknik eller procesanlæg er en fordel
Vant til at arbejde struktureret med CRM-/ERP-systemer – erfaring med Business Central er et plus
Behersker dansk og engelsk i skrift og tale – norsk er et plus
Personlige egenskaber
Du er først og fremmest en relationsbygger, der trives med at være tæt på kunderne. Du er nysgerrig og opsøgende og har en naturlig interesse for at forstå kundens forretning, udfordringer og behov.
Du arbejder struktureret og målrettet og ved, at det gode salg ofte starter med de rigtige spørgsmål og en god dialog. Du tager naturligt ansvar for at følge dine sager til dørs og formår samtidig at skabe tillid og langsigtede relationer.
Du trives med en høj grad af selvstændighed og planlægger selv din hverdag, men ser samtidig sparring med kolleger og leverandører som en naturlig del af arbejdet. Din tekniske forståelse gør dig i stand til at tale med både teknikere, driftsansvarlige og beslutningstagere, og du har samtidig et kommercielt blik for, hvor der kan skabes værdi for både kunden og Lobe.
Du tilbydes
En fast stilling i en virksomhed med et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at præge din egen udvikling – både fagligt og personligt
En selvstændig salgsrolle med stort ansvar for eget område i Jylland og på Fyn
En hverdag, hvor du er tæt på kunderne og har stor frihed til selv at planlægge dine aktiviteter
Du bliver en del af et velfungerende team, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt. Du får en grundig introduktion til opgaverne, så du kommer godt fra start og hurtigt bliver tryg i rollen
En god samlet personalepakke med bl.a. firmabil, fleksible arbejdstider, hjemmearbejdsplads, gode udviklingsmuligheder, sundheds- og pensionsordning
Attraktive ansættelsesvilkår med løn efter dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsordning og en lækker frokostordning – alt sammen i selskab med fantastiske kollegaer
Personaleforening og personalerum hvor der er gode muligheder for hygge og socialt samvær og hvor man kan udfordre hinanden med et spil dart eller playstation
Praktiske oplysninger
Vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker stillingen, når vi har fundet det rette match – så vent ikke med at sende din ansøgning.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEMP TEAM A/S, Olaf Ryes Gade, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c9620662-c9ff-4b8a-90db-f3eed0aab7af