Bliv en del af vores team som teknisk servicemedarbejder i Kolding Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at servicere vores tilbud på Handicap- og Socialområdet i Kolding Kommune?

Da vores kollega har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en teknisk servicemedarbejder. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt, dog senest 1. november 2024. Teamet varetager serviceopgaver i kommunens døgn- og dagtilbud i Handicap- og Socialområdet. Teamet er organiseret i SOJA – Social ∙ Job ∙ Aktivitet.

 

Kvalifikationer:

Vi ønsker en teknisk servicemedarbejder, der sammen med teamets øvrige medarbejdere, understøtter den daglige drift af vores tilbud. Arbejdet omfatter opgaver med tekniske installationer – tjek og tilsyn, indvendig og udvendig vedligeholdelse, holde adgangsforholdene til bygningen ryddet, mindre håndværksmæssige opgaver m.m. Udover de faste daglige rutiner er opgaverne ganske varierende, hvor det forventes, at man selv, sammen med kollegerne eller i samråd med teamets koordinator tager initiativ til at løse opgaverne.

Vi ønsker en teknisk servicemedarbejder, der er serviceminded og team-orienteret, har et godt humør og en høj arbejdsmoral. Det er desuden vigtigt, at du er etisk velfunderet og har respektfuld tilgang til opgaven, da det omhandler borgernes private hjem. Vi tænker, at du har en god bred viden og relevant erfaring omkring praktisk arbejde, og gerne med en håndværks- og/eller ejendomsserviceteknisk uddannelse. 

Du skal kunne se dig selv i en organisation, der arbejder ud fra en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er: 

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde 

Du kan læse mere om Socialforvaltningens vision Selvværd & Sammenhæng og de 5 leveregler her

Det er nødvendigt, at du har kørekort og er villig til at bruge egen bil mod afregning efter gældende regler i Kolding Kommune.

 

Hvad kan vi tilbyde:

Vi kan tilbyde et arbejde, hvor du bliver en vigtig del af et team på syv faste medarbejdere inklusiv dig selv, og hvor én i teamet også har en koordinerende funktion. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge inden for tidsrummet kl. 7.00 – 15.00, der kan dog forekomme undtagelser. 

 

Løn og ansættelsesvilkår:

I henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgers kvalifikationer. 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til centerleder, Tina Jensen på tlf. 29 61 00 87 eller teamkoordinator, Jens Norling på tlf. 24 60 80 11.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: Den 17. september 2024.

Ansættelsessamtaler: Afholdes fredag d. 20. september 2024.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e8ed5ea1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - SOJA - Social Job Aktivitet, Niels Bohrs Vej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096831

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet