Bliv en kreativ mode-elev hos Sinnerup Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv mode-elev hos Sinnerup Kolding

Har du passion for livsstil, indretning og tidens trends, og ved du, hvordan man skaber indbydende rammer i modebranchen, som kan begejstre og inspirere? Så har du lige nu mulighed for at opbygge erfaring hos Sinnerup og blive en del af vores team. Hos Sinnerup tilbyder vi en elevplads, der indebærer spændende, kreative og vekslende arbejdsopgaver i et inspirerende livsstilsunivers. Som elev i Sinnerup er der ikke to dage, der er ens. Der kommer nemlig hele tiden nye varer, nye trends og spændende udfordringer til.

 

Over et forløb på 2 år som mode-elev hos Sinnerup, lærer du alt indenfor mode og salg. Du kommer til at arbejde med butikkens visuelle udtryk og håndtere modeudstillinger på en måde, så kunden bliver inspireret eller overrasket. Derudover kommer du til at få en hverdag med stor variation af opgaver med både salgsarbejde, kundevejledning og klargøring af butik med dine egne ansvarsområder. 

 

Så er du kreativ, mode-interesseret og elsker at style, er Sinnerup måske det rette sted for dig.

 

 

Hvem er vi?

Livsstil, kvalitet og design er de tre ord, der kendetegner vores livsstilsunivers og har gjort det, siden Poul Sinnerup åbnede sin første butik i Holstebro i 1971. Der er siden kommet mange flere Sinnerup butikker til, da der i dag findes 14 butikker fordelt i Danmark og Tyskland, og det har kun gjort vores interesse for boligindretning og trends større.

Selvom det nu er mere end 50 år siden, at den første butik åbnede, er konceptet stadig det samme. Vi ønsker nemlig at inspirere og tilbyde de bedste produkter indenfor design, køkken, mode og bolig.

 

 

Vi forventer:

  • Du er ihærdig, udadvendt og har gåpåmod
  • Du er kreativ og har et naturligt salgstalent
  • Du har engagement, vilje og lyst til at blive en del af Sinnerup
  • Du har interesse i mode og livsstil med fingeren på pulsen indenfor mode
  • Du er fleksibel, loyal og har et smil på læben

 

 

Vi tilbyder:

  • En aktiv og travl hverdag med spændende udfordringer
  • Varierende arbejdsopgaver med fokus på det både praktiske og kreative 
  • Søde og dygtige kolleger i et godt arbejdsklima
  • Stor frihed til at udvikle og afprøve egne ideer

 

 

Er du klar til at blive en del af et fantastisk team?

Upload venligst din ansøgning nedenfor - vi modtager kun ansøgninger sendt via vores ansøgningssystem nedenfor.

https://app.jobmatchprofile.com/egpkrd/sinnerup/k74wr7/mode-elev

Vi holder løbende samtaler.

 

Vi ser frem til at høre fra dig

 

 

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Rikke Rathjen på RRA@sinnerup.com

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sinnerup Kolding, Søndergade, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet