Brænder du for at være med til at skabe gode arbejdspladser, løn og arbejdsvilkår?
Er du god til at møde mennesker i øjenhøjde, også på telefonen?
Er du systematisk og sætter en ære i at overholde deadlines?
Kan du arbejde selvstændigt og samtidig sætte pris på verdens bedste kolleger?
Kan du svare ja?
Så har vi måske lige det job, du går og søger efter som ny faglig sagsbehandler i Team Privat.
Starten må gerne være hurtigst muligt, dog tidligst 1. oktober 2026.
Vi tilbyder en afvekslende stilling, hvor du kommer til at deltage i den daglige medlemsbetjening, primært pr. telefon, lave faglig sagsbehandling, varetage korrespondancer og planlægningsopgaver. Der vil også i perioder være ringeopgaver af forskellig art.
I dit nye job vil det være fint, hvis du kender til, og under alle omstændigheder har lyst til at prøve kræfter med:
Rådgivning om løn og ansættelsesforhold, primært pr. telefon og mail
Faglig sagsbehandling/sagsfremstilling, korrespondance og planlægningsopgaver
Talbehandling, beregninger og opgørelse af krav
HK Privat’s overenskomstområde og ansættelsesretlige love generelt
Opsøgende telefonisk kontakt til medlemmer
Organisering af medlemmer
Diverse administrative opgaver.
Vi vil til gengæld gøre alt for, at du trives i dit job. Vi tilbyder dig stor frihed til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, ligesom vi garanterer dig den eventuelt nødvendige oplæring til at klare jobbet.
Ansættelse:
Vi tilbyder dig et spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst med en grundløn på 36.190,08 kr. pr. måned. Senest efter 18 måneder stiger den til 38.379,83 kr. pr. måned.
Hertil kommer pensionsordning og andre goder på et attraktivt niveau.
Ansøgning:
Send din motiverede ansøgning og CV via www.hk.dk/jobs, find denne stilling og klik på ”Ansøg”, så vi modtager den senest 23. september 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. september i Kolding.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef Dorte Feldstedt på telefon: 2966 3314.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HK Sydjylland, Jupitervej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dd29ca6f-888c-433e-950f-b3a2b0f2cd07