Vil du være med til at sikre, at IT bare spiller – for tusindvis af kolleger i hele kommunen?
Kolding Kommune har en af Trekantområdets største og mest moderne IT-platforme. Med over 8.000 brugere og 10.000 pc’er arbejder vi løbende på at sikre en teknologisk hverdag, der er både effektiv og brugervenlig.
Nu søger vi en dygtig og serviceminded IT-supporter, der trives med tekniske udfordringer og brænder for at yde professionel support i en stor og kompleks organisation.
Om jobbet
Du bliver en del af vores velfungerende supportteam, hvor samarbejde, høj faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi arbejder struktureret med udgangspunkt i ITIL-principper og har brugertilfredshed som vores vigtigste pejlemærke.
Dine primære opgaver bliver:
Teknisk brugersupport via telefon og ServiceNow
Personlig betjening af medarbejdere i kommunen
Fejlsøgning på IT-udstyr, netværk og programmer
Installation og klargøring af hardware og software
Brugeradministration
Udarbejdelse af dokumentation og vejledninger
Om dig
Du har erfaring med IT-support i en mellemstor eller stor organisation og forstår vigtigheden af god service og klar kommunikation. Du er teknisk velfunderet og har samtidig et skarpt øje for brugerens behov.
Vi forestiller os, at du:
Har en uddannelse som IT-supporter eller tilsvarende kompetencer
Har erfaring med opsætning og fejlsøgning på forskellige typer IT- og telefoniudstyr
Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde i team
Er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst
Kommunikerer klart og tydeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt
Har et servicemindset og et godt humør
Bidrager positivt til en god stemning og et stærkt samarbejde
Har kørerkort
Vi tilbyder
Hos os får du en hverdag med faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og engagerede kolleger.
Fleksibilitet: 37 timer/uge med flekstid, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde.
Udvikling: En varieret hverdag med gode muligheder for løbende kompetenceudvikling.
Gode rammer: Kantine, motionsklub, feriefond og 43 engagerede kolleger i den centrale it-afdeling.
Vi er en del af IT og Digitalisering på i alt 65 medarbejdere, der samarbejder om digital forretningsudvikling og traditionel IT-drift.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Lars Kim Lund på tlf. 40 20 89 81 eller mail lakl@kolding.dk
Teamkoordinator Kasper Heise Paulsen på tlf. 24 78 17 46 eller mail kaspa@kolding.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 16. august 2026.
Første samtale afholdes den 20. august 2026. Anden samtale den 25. august 2026, hvor der vil være en caseopgave. Der trækkes referencer i forbindelse med anden samtale. Derudover er det et krav, at du ikke er straffet for noget, der er uforenligt med stillingen.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
By- og Fællesforvaltningen, Nytorv, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ea46cb72-5946-4ee3-b4dd-74124e498308