Bliv klogere på energiforbedringer og varmepumper – Kolding Kommune inviterer til informationsmøder og webinar

Foto: Kolding Kommune.
dato

Kolding Kommune inviterer borgere til informationsmøder om energiforbedringer samt webinar om varmepumper og tilskudsmuligheder denne oktober og november.

Borgere i Kolding Kommune får nu mulighed for at blive klogere på energiforbedringer af boligen. To kommende informationsmøder giver indblik i mulige besparelser, betydning for boligens værdi samt praktiske forhold som pladskrav, støj og finansiering.

På møderne kan deltagerne hente viden og inspiration fra EnergiTjenesten, som gennemgår løsninger, der kan tilpasses den enkelte bolig. Der lægges vægt på muligheder for energiforsyning og reduktion af energiforbrug.

Begge informationsmøder har ens program. De afholdes torsdag den 22. oktober kl. 19–21 i Sjølund Forsamlingshus, Sjølund Gade 13, 6093 Sjølund, og torsdag den 29. oktober kl. 19–21 i Jordrup Forsamlingshus, Borgergade 9, 6064 Jordrup. Tilmelding er nødvendig for deltagelse.

Dertil afholder Kolding Kommune et webinar om varmepumper tirsdag den 3. november kl. 19–21. Webinaret foregår online og afholdes i samarbejde med Energistyrelsens rådgivningstjeneste SparEnergi. Her får deltagerne vejledning om varmepumper og information om, hvordan man søger tilskud gennem Varmepumpepuljen. Også hér er tilmelding påkrævet.

Mere information og mulighed for tilmelding kan findes på Kolding Kommunes hjemmeside.

https://www.kolding.dk

https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/bliv-klogere-paa-energiforbedringer-og-varmepumper

Kilde: Kolding Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.