Vil du stå i spidsen for en operationsgang med høj faglighed, stærke ambitioner og en engageret personalegruppe?
Vi søger en oversygeplejerske til Operationsgang 1, der med tydeligt lederskab, faglig integritet og menneskelig indsigt kan sætte retning for fremtidens operationspatienter, den faglige udvikling og det gode arbejdsmiljø.
Vi søger en leder, der tør gå forrest, træffe beslutninger og være en synlig rollemodel i hverdagen, samtidig med at du forstår, at stærke resultater skabes gennem trivsel, nærvær og medarbejdere, der føler sig set, hørt og værdsat.
Hos os er teamwork en central del af kulturen, og vi ønsker at være et godt være- og lærested. Vi er en afdeling med stor hjælpsomhed, høj specialisering og stærkt kollegialt sammenhold. Humor spiller en vigtig rolle i en travl hverdag, og vi prioriterer både arbejdsglæde, faglig udvikling og et arbejdsmiljø, hvor man aldrig står alene. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper og tager ansvar for fællesskabet.
Vi ønsker en leder, der kan videreudvikle den kultur, vi er stolte af – med fokus på trivsel, tydelig kommunikation og høj kvalitet i patientbehandlingen. Vores målsætning er, at ingen akutte patienter aflyses, og at vores patienter kun faster én gang.
Om stillingen
Operationsgang 1 er forankret i ortopædkirurgien på Kolding Sygehus og varetager højt specialiserede patientforløb med fokus på kvalitet, effektivitet og sikkerhed for både ortopædkirurgiske og karkirurgiske operationspatienter.
Du bliver leder for 33 engagerede medarbejdere med stor erfaring og høj faglighed. Operationsgang 1 råder over seks operationsstuer og en hybridinterventionsstue. Der opereres primært akutte patienter, men der er også dage med planlagt fodkirurgi og karkirurgi.
Afsnittet står i en vigtig udviklingsfase, hvor der er behov for en leder, som kan sætte retning, styrke fællesskabet, og understøtte arbejdsglæden i en kultur præget af åbenhed og samarbejde.
Du bliver en del af ledergruppen i Ortopædkirurgien og får et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledere. Herudover vil du også få et tæt samarbejde med oversygeplejersken på Operationsgang 2, hvor de gynækologiske og organkirurgiske operationer varetages.
Om afdelingen
Ortopædkirurgi i Kolding modtager og behandler alle akutte ortopædkirurgiske patienter fra hele Sygehus Lillebælts optageområde (ca. 400.000 borgere). I afdelingen er følgende elektive fagområder repræsenteret: Skulder-/albuekirurgi, håndkirurgi, fod-/ankelkirurgi inkl. sår-, infektions- og amputationskirurgi.
Vi er ca. 230 medarbejdere og har foruden operationsgang 1, et sengeafsnit med 41 pladser og et ambulatorium med årligt ca. 40.000 besøg og videokonsultationer. Der udføres årligt ca. 3200 akutte operationer og ca. 5300 planlagte operationer, hvoraf mange foretages i Dagklinikken som organisatorisk hører under Bedøvelse og Intensiv.
Vi er en afdeling med stor erfaring, høj faglig stolthed og plads til nye idéer. Vi arbejder målrettet for at være et godt lære- og værested med fokus på trivsel, kompetenceudvikling, forskning, kvalitetsudvikling og et stærkt tværfagligt samarbejde.
Vi søger en leder, som:
- Er tydelig, modig og beslutningsdygtig – også når beslutninger er svære
- Kommunikerer klart, ærligt og respektfuldt
- Har fokus på høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
- Kan skabe tryghed, sammenhold og motivation
- Kan sætte en tydelig retning og samtidig være lydhør overfor medarbejdernes perspektiver
- Formår at balancere personaleledelse, drift og kvalitetsudvikling
- Har fokus på arbejdsmiljø, trivsel og medarbejderudvikling
- Kan motivere og inspirere medarbejderne
- Er synlig, nærværende og tilgængelig i hverdagen
- Er loyal, reflekterende og lyttende
- Har humor, menneskelig varme og ro i sin ledelsesstil
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske med relevant klinisk erfaring
- Har ledelseserfaring og gerne relevant lederuddannelse
- Har erfaring fra operationsområdet eller anden specialiseret klinisk praksis
- Kan navigere sikkert i en kompleks hverdag med mange samarbejdspartnere
- Arbejder systematisk og udviklingsorienteret og løsningsfokuseret
- Har interesse for personaleledelse, drift og kvalitetsudvikling
Vi tilbyder:
- En nøgleposition med stor mulighed for at præge både kultur og faglig retning
- En afdeling med høj faglighed, humor og et stærkt kollegialt sammenhold
- Engagerede og erfarne medarbejdere, som tager ansvar og hjælper hinanden
- Et stærkt lederfællesskab med sparring og støtte
- Mulighed for at sætte tydeligt aftryk på både kultur, trivsel og faglig retning
- Fokus på lederudvikling og kompetenceudvikling
- En afdeling hvor arbejdsglæde, samarbejde og patientfokus går hånd i hånd
Ansøgning
Har du lyst til at være med til at forme fremtidens Operationsgang 1 på Kolding Sygehus, ser vi frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Heidi Grejsen på telefon 2447 1412 eller mail heidi.grejsen@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er torsdag den 11. juni 2026, og samtaler forventes afholdt tirsdag den 16. juni 2026 om formiddagen (evt. 2. samtale vil være den 29. juni 2026).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/11fb528f-28d7-4399-9c21-fdaf58258a8d