Bliv studie- og karrierevejleder i center sydjylland og inspirer unge til fremtidige uddannelsesvalg

dato

Har du kompetencer til at vejlede unge og voksne om valg af uddannelse og karriere, og får du et kick ud af at styre vejledningsaktiviteter i en gymnasieklasse?

Studievalg Danmarks kerneopgave
Studievalg Danmark arbejder primært med vejledning på ungdomsuddannelser, men vi vejleder også unge og voksne uden for ungdomsuddannelserne. Vi er en ressource og en medspiller i unges og voksnes overvejelser om uddannelse og karriere, og deres overgange dertil.

Om jobbet
I Center Sydjylland søger vi 2 Studie- og Karrierevejledere som i første omgang får ansvaret for vejledning på en række ungdomsuddannelser i Fredericia, Grindsted, Ribe og Vejen, Arbejdsopgaverne kan dog involvere skoler i hele centerets dækningsområde.

Kollektiv studie- og karrierevejledning fylder ofte det meste i hverdagen. Derfor vil du de fleste dage være alene ude på ungdomsuddannelserne, hvor du skal arbejde sammen med skolernes undervisere, vejledere, administrative personale, ledere og pedeller. Du skal kunne navigere i en varieret hverdag, hvor du har ansvaret for at tilrettelægge og udføre din vejledning i samarbejde med skolerne. Men først og fremmest skal du synes, at det er spændende at afvikle mange vejledningsaktiviteter for en eller flere klasser ad gangen på samme høje niveau hver gang. Det må gerne være noget, der giver dig energi.

Ud over vejledning på ungdomsuddannelserne skal du også vejlede unge og voksne, som booker vejledning på vores lokale vejledningssteder og via telefon og zoom. Vejledningen er primært korte og enkeltstående individuelle samtaler, hvor du som vejleder skal bruge din professionalisme til at gøre samtalen relevant og meningsfuld for den, du sidder overfor.

Se evt. denne video, hvor studie- og karrierevejledere fortæller om deres hverdag; https://studievalg.dk/job/.

Om centeret
Center Sydjylland bliver dine nærmeste kolleger. Vi er en centerleder og 7 andre vejledere, og vi mødes typisk en gang om ugen. Sammen bringer vi vores faglighed i spil, opdaterer vores viden og eksperimenterer med nye muligheder og veje. Du kan derudover også komme til at indgå i Studievalg Danmarks tværgående udviklingsarbejde med kolleger fra andre centre.

Vi tilbyder et job, hvor du:

  • Bliver en del af et udviklingsorienteret arbejdsfællesskab
  • Kommer til at arbejde som solist, holdspiller og samarbejdspartner
  • Selvstændigt planlægger, koordinerer og afvikler arbejdsopgaver - især vejledningsaktiviteter
  • Arbejder med vejledningsdidaktik sammen med kolleger
  • Udvikler din egen vejledningskompetence ved at se på dine egne og kollegers praksis gennem sparring og kollegial supervision
Om dig
Du kan blive Center Sydjyllands næste Studie- og Karrierevejleder, hvis du:

  • Har kompetencer til at lave kollektiv, gruppevis og individuel studie- og karrierevejledning
  • Har ordet i din magt og får pointerne til at stå skarpt
  • Er dygtig til og trives med klasseledelse
  • Er god til at planlægge din egen tid og trives i dit eget selskab
  • Er stærk i relationer og har gode samarbejdskompetencer
  • Har indsigt i de gymnasiale uddannelser og fagligt kendskab til unge
  • Har indsigt i erhvervs-, erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser samt efter-videreuddannelsessystemet
  • Har en hel eller dele af en diplom- eller masteruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning eller en videregående uddannelse inden for vejledningsteori og -metode
  • Er indstillet på vekslende arbejdstider og en del kørsel i forbindelse med vejledning på ungdomsuddannelserne. Det er derfor en forudsætning for at opretholde din ansættelse, at du har kørekort og råder over bil til arbejdskørsel.
Praktiske oplysninger
Du ansættes i Studievalg Danmark som studie- og karrierevejleder på baggrund af din erfaring og uddannelsesbaggrund efter gældende overenskomst i staten.

Stillingerne er på mellem 30 og 35 timer om ugen i gennemsnit. Ansættelse er fra 1. marts. 2026 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Centerleder Per Krabbe Mølgaard på tlf:3333 2055 eller mail: pkrabbe@studievalg.dk

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk. Ansøgningsfristen er søndag den 4. januar 2026. Det er en meget god ide, at du supplerer din ansøgning med en videopræsentation på max 2 minutter.

Vi forventer at holde første runde af ansættelsessamtaler den 14. januar 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Studievalg Danmark - Kolding, Profilvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/df4d24a1-a80f-4069-a2fa-0f293d392400

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet