Bliv tandlæge i Kolding Kommunes børne- og ungeafdeling med fleksible arbejdstider og udviklingsmuligheder

dato

Vi søger en ny kollega, som er interesseret i arbejdet med patienter i aldersgruppen 0-21år.

Timetallet er ikke fast defineret, så skriv derfor i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker.

 

Ansættelse: Fast ansættelse

Arbejdstid: Fuldtid / Deltid

Ansættelsestidspunkt: 1. oktober men gerne før

Ansøgningsfrist: 2. august 2026

Samtaler afholdes: Uge 33

 

Bliv en del af et engageret team med plads til udvikling og godt humør.

Hos os er vores faglighed og samarbejde lige vigtigt. Vores håndværk og overblik skal være i top, samtidig med at vi ved, at vores patienter får gode oplevelser, når de mærker, at vi har det godt.

Vores vigtigste opgave er at hjælpe Koldings børn og unge til at have en den bedst mulige tandsundhed ud fra deres egne forudsætninger – det gør vi i fællesskab, klinikassistenter, tandplejere og tandlæger.

 

En tandlæge hos os:

  • Du vil få 20 tandlæge-kollegaer, der altid er klar på kalibrering og sparring.

  • Vi har dygtige klinikassistenter og tandplejere, der er vant til et højt niveau af uddelegering.

  • Hos os vægter vi både den brede faglighed samt muligheden for at dygtiggøre sig indenfor specifikke interesser.

  • Vi er en arbejdsplads, der følger med tiden og de skiftende behov.

 

Hvad beskriver dig?

  • Du er stolt af dit fag og det håndværk, du som tandlæge har med i rygsækken.

  • Du beskrives som kollegial, driftig og med et godt overblik.

  • Du favner patienters og familiers forskelligheder og varierer din kommunikation derefter.

  • Du er positiv og kollegial.

  • Du har ikke nødvendigvis erfaring med børn og unge, men du har lyst og gå-på-mod til at lære nyt.

 

Vi tilbyder dig:

  • Gode arbejdstider. Vi har patienter til kl. 15 de fleste dage, og kun én dag til kl. 17

  • Ca. 10 ugers ferie om året – ud over helligdage. Vi holder ferie sammen med skolerne.

  • Sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og massage

  • Mulighed for leje af ferieboliger i Danmark via Feriefonden

  • Løbende kursus- og udviklingsmuligheder

  • Skønne patienter!

  • Og sidst men ikke mindst – højt humør og dejlige kollegaer, der alle er klar til at tage godt imod dig og give dig en grundig introduktion. Uanset om du er ny eller erfaren.

 

Det med småt:

Vi er 75 medarbejdere, som leverer tandpleje til Kolding Kommunes børn og unge samt patienterne i Voksentandplejen. Vi er fordelt på fire klinikker, hvor vi udfører alle typer behandlinger, både non-operative og operative.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om lokal løndannelse.

 

I henhold til Kolding Kommunes personaleregler, vil der blive indhentet børneattest. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 

 

Tandplejens mål er at understøtte den enkelte til de bedst mulige vilkår for livslang tandsundhed ud fra egne forudsætninger. Det gør vi ved

  • at skabe tillid og tryghed med hver enkelt patient/familie

  • at være nysgerrige, før vi kommer til en konklusion

  • at benytte vores faglige ekspertise tilpasset den enkelte patients behov og vilkår

  • at inddrage vores tværfaglige samarbejdspartnere, når der er behov for det

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning – og måske byde dig velkommen i vores team!

 

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommunale Tandpleje - Riis Toft klinikken, Riis Toft, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/02cbe6fe-af9e-4b0b-b07e-78ab65bd9efc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler