Bliv VVS-underviser og inspirer den næste generation af håndværkere i Kolding

dato

Vil du være med til at forme den næste generation af dygtige VVS’ere?

Så har du her en unik mulighed for at være med til at præge elevernes faglige fundament – og give dem den helt rigtige tilgang til faget.

Vi oplever lige nu en stigende interesse for VVS-uddannelsen, og vi udvider derfor vores stærke team af engagerede og fagligt dygtige undervisere.

Stillingen
Vi søger en kollega, der er motiveret og brænder for at videregive viden og erfaring til eleverne – og som trives i et arbejdsmiljø med engagerede kolleger, der har lyst til at udvikle, planlægge og hjælpe eleverne med at gennemføre deres uddannelse.

Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring og er vant til at arbejde med IT, men det er ikke et krav.

Tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om stillingen – og eventuelt har lyst til at komme forbi til en kop kaffe og en uformel snak – er du meget velkommen til at kontakte fagkoordinator Martin Finnerup på telefon 7932 0473 eller uddannelsesleder Morten Bonde på mobo@hansenberg.dk eller telefon 3020 2048.
Morten Bonde kan ikke kontaktes i uge 6 og uge 7, men her kan du i stedet kontakte skolechef Lars Ravn på telefon 7932 0145.

Din profil

  • Du er uddannet VVS’er eller lignende med nogle års erfaring.
  • Du arbejder struktureret og grundigt, og du følger dine arbejdsopgaver til dørs.
  • Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev optimalt.
  • Du har humor og trives i et arbejdsmiljø med højt til loftet.
  • Du er fleksibel og klar til at engagere dig i, at teamet fungerer.
  • Det er en fordel, hvis du har nogle almene skolefag på gymnasieniveau – og ellers skal du være klar til at få det.

Har du ikke allerede en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik jf. § 12 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1671 af 13/11/2025.

Sådan søger du:
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send din ansøgning og dit CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest den 22. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 25.-26. februar 2026.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid som faglærer i en tjenestemandslignende stilling med en prøvetid på to år. Løn efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10), som blandt andet indeholder en fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 %.
Der er mulighed for kvalifikations- og funktionstillæg. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af Personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HANSENBERG, Skovvangen, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ee50316f-259b-4a14-b291-186fc7724e1b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet