Er du vores nye børnehavepædagog?- en der kan skabe rammerne for leg, læring og fællesskab?
Er du en engageret, legekompetent og faglig dygtig pædagog, så er det dig, vi søger!
Om os: Vi er en børnehave, der skiller sig ud da vi er moderinstitution for Idrætsbørnehaven og Musikbørnehaven. Vi arbejder aktivt med at skabe legemiljøer, hvor børnene udvikler både deres personlige og sociale færdigheder. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn gør det bedste, de kan, og går på opdagelse i, hvad der ligger bag barnets adfærd.
Vi vægter rammesættende pædagogik, hvor både struktur og frihed går hånd i hånd. Vi skaber et trygt miljø, hvor børnene kan udfolde sig både socialt, kreativt og fagligt – samtidig med at vi støtter deres evne til at samarbejde og tage ansvar for fællesskabet.
Udeliv er vigtigt for os og vi bruger naturen som læringsrum, hvor børnene kan udforske, undre sig og udvikle deres kreative tanker og sociale interaktioner.
Vi arbejder databaseret og har et stærkt fokus på at forstå og støtte hvert enkelt barns udvikling, så vi bedst muligt kan tilpasse vores pædagogik til deres behov og potentiale.
Vi lægger vægt på at du:
Er uddannet pædagog, gerne med erfaring med at arbejde i børnehave og viden om GROW/Legekaptajn og neuroaffektiv afstemning
Planlægger sjove og lærende aktiviteter, hvor børnene både udvikler sociale kompetencer og lærer at samarbejde (fx hvordan man deler sin yndlingsbamse uden dramatik eller når de står i kø og gerne vil være den første til at vaske hænder)
Bidrager til at skabe et læringsmiljø, hvor udeliv og naturen er en naturlig del af hverdagen.
Deltager aktivt i personalemøder og faglig sparring
Arbejder tæt sammen med forældre og kolleger for at sikre, at vores børns trivsel forsat er i top
Bidrager til at holde den høje faglige standard, samtidig med at du aldrig glemmer, at et smil og en god historie kan gøre en stor forskel.
Er en tydelig og nærværende rollemodel for børnene
Er god til at sætte rammer, som både er trygge og udfordrende for børnene
Har erfaring med eller interesse for udeliv, naturbaserede aktiviteter og legende læring
Kan håndtere vilde legeanmodninger og selv inspirere fx finde på en leg, der involverer en papkasse, en bold og 10 børnEr en god teamplayer, der kan lide at både lede og følge, alt efter hvad situationen kræver (og ja, du skal være klar til at hoppe med på børnenes fantasifulde idéer, selv hvis de involverer at være pirater på en regnvåd mark)
Har et positivt og professionelt samarbejde med både børn, forældre og kolleger
Er åben, fleksibel og kan arbejde målrettet med institutionens værdier og vores læreplan
Vi tilbyder:
Et spændende og alsidigt arbejde i en børnehave, hvor både børn og personale trives.
En dagligdag med børn, der ikke bare er glade for at lære, men også elsker at udforske og finde på skøre ideer og har kompetencerne til det
Løbende kompetenceudvikling og udvikling af praksis
Et åbent og inkluderende arbejdsmiljø, hvor der er plads til ideer og initiativer
Mulighed for at arbejde med en mindre børnegruppe på 5-7 børn i perioder af dagen da vi vægter stjernestunder for både børn og voksne
Mulighed for at deltage i Idræt på tværs
En arbejdsplads med en unik kombination af 3 forskellige afdelinger med hver sit særkende
Høj prioritering af faglig sparring og refleksion – både i teamet og i det tværfaglige samarbejde
Vi har – udover stuemøder og p- møder- afsat tid til pædagogiske refleksioner i det enkelte team for at understøtte fælles læring, pædagogisk jamming
Et kollegialt fællesskab med plads til både alvor og humor, vi prioriterer fælles oplevelser og et professionelt læringsfællesskab
Vi har egen bus som går på skift mellem afdelingerne og dermed kan vi nemt komme ud og samle oplevelser som børnene kan bruge som inspiration til leg i institutionen
Viden om og erfaring med at arbejde datainformeret
En velfungerende institution med kompetente børn og et tæt og stærkt forældresamarbejde med engagerede forældre
En arbejdsplads, hvor vi ikke bare sætter pris på udvikling, men også på, at der er plads til at være sig selv - og så skal du selvfølgelig heller ikke undvære den sociale kapital i frokostpauserne eller til vores større møder hvor vi er samlet i hele TMI.
Er du klar til at blive en del af vores unikke fællesskab? Så send din ansøgning via linket. Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde netop dig velkommen til vores skønne institution.
Løn:Til samtalen skal du medbringe din lønforventning, da BUPL har uddelegeret forhandlingsretten ved nyansættelser til den lokale TR, der deltager til samtalen. (dette er kun i tilfælde af, at du forventer mere/andet end det overenskomsten og vores forhåndsaftaler udløser fx. du i en anden kommune har fået funktionsløn eller kvalifikationsløn, da det ikke følger med)
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Dagtilbudsleder Birgitte Boisen 2916-1611 eller bibo@kolding.dk
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 17.2.26
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt d. 23.2.26
Arbejdssted: Daginstituionen Tved Gl. Tved 23b 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer. Som udgangspunkt har vi brug for en medarbejder på 35 timer, men skriv hvilket timetal du ønsker.
Ansættelsestidspunkt: 1.3.26 eller snarest derefter.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
17-02-2026
Kategori
Undervisning, børn & unge
Hjemmeside
Kontakt
Birgitte Boisen
Daginstitutionsleder
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Daginstitutionen Tved, Gl. Tved, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3e51da1b-f483-477e-a707-43cdbeca7fa0