Centerleder til CSV Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

CSV Kolding, som er en del af "Ungeområdet" i Kolding Kommune, søger en erfaren, nærværende og tillidsbaseret centerleder, som brænder for at gøre en forskel for unge og voksne.  Det kan være mennesker med en funktionsnedsættelse, en sårbarhed eller andet, der kræver en særlig indsats af kortere eller længere varighed.

Vi søger en centerleder, som kan sætte en strategisk retning for en organisation, der er optaget af at give unge og voksne kompetencer og færdigheder til et så aktivt og selvstændigt liv som muligt.  Du kan som leder favne, inspirere og understøtte en medarbejdergruppe med mange højtspecialiserede fagligheder og formår samtidig at varetage organisationens interesser og lede indad, opad og udad.
 

Varierende, udfordrende og fleksibel hverdag

Vi kan tilbyde dig en stilling, hvor du bliver en del af en organisation, som står på et solidt fagligt grundlag, hvor vi sætter mennesket først. Vi har dygtige og dedikerede medarbejdere, som sammen med vores ambitiøse vicecenterleder er klar til at drive vores gode institution videre sammen med dig.

Du vil få en stilling, der rummer stor variation, udfordringer og frihed til at udfylde din lederrolle. Det hele sker i et tæt samarbejde med centerlederkolleger og chefer. På CSV er der en lang tradition for samarbejde om den strategiske retning, hvor udvikling sker i et tæt samspil med vicecenterleder, fagkonsulentniveauet og gennem involvering af medarbejderne herunder det Lokale MED-udvalg (LMU).

Du bliver en del af en stærk og ambitiøs ledergruppe på strategiskniveau. På forvaltningsniveau bliver du en del af Strategisk Lederforum sammen med ledelseskollegaer på centerniveau. På "Ungeområdet" indgår du i den samlede områdeledelse som i fællesskab leder ungeområdet.
 

CSV – Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne

CSV er en institution under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og er organisatorisk en del af et samlet "Ungeområde".

CSV er en aktiv spiller ind i beskæftigelsesindsatsen, den kommunale ungeindsats og den rehabiliterende hjerneskadeindsats. Vi leverer ydelser efter Lov om specialundervisning for voksne, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), Lov om social service, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Folkeskoleloven og Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Som ny centerleder skal du sikre, at CSV fastholder og udbygger sin position som leverandør og værdsat samarbejdspartner på de respektive områder. Og du skal som ny centerleder drifte og udvikle en kompleks organisation med mange fagspecialer og en højtspecialiseret medarbejdergruppe.

Institutionen er i dag inddelt i fem afdelinger fordelt på tre matrikler:

  • Voksenspecialundervisning
  • STU Kolding – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
  • STU Christiansfeld – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
  • Kommunikation & Teknologi (tale, høre, syn & IKT)
  • Sekretariat & Service (Stabsfunktion)

 

Dine faglige og personlige kvalifikationer som centerleder

Du har solid ledererfaring fra det offentlige og gerne med indsigt og kendskab i arbejdet med unge og voksne, hvor der er brug for en særlig indsats i forhold til fx kompenserende undervisning og en rehabiliterende indsats. CSV er - ikke kun - men på mange måder en uddannelsesinstitution, hvor årets gang følger rytmen fra "et skoleår" med de klassiske ferieperioder og elev/kursist opstart efter ferier.

Vi søger en leder med høj grad af struktur og økonomiforståelse og som samtidig formår at sætte sig ind i komplekse opgaver. Du kommer naturligvis med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, men vi vægter din erfaring højere end din uddannelse, vi ser derfor gerne, at du har arbejdet som fagperson inden for det mellemmenneskelige felt i dit arbejdsliv.

Det er din opgave som leder at skabe de rammer, der giver medarbejderne det bedste afsæt for at lykkes med kerneopgaven.

Din ledelsesstil er tillidsbasseret, anerkendende, lyttende og coachende. Du er synlig og evner at inspirere og involvere mennesker omkring dig. Ydermere tør du stille de svære og nysgerrige spørgsmål som er med til at flytte os og udfordre hverdagen samtidig med, at du formår at stille dig på ølkassen og gå forrest.

Vi forventer, at du ser dine medarbejdere og støtter dem, når de har brug for dig. Du kan se nuancerne og holde fokus på opgaven, så medarbejdernes kompetencer bringes bedst muligt i spil. Du har en naturlig fornemmelse og blik for, hvad der med fordel kan uddelegeres, og hvad der kræver en ledelsesmæssig stillingtagen. Du har et skarpt fokus på kerneopgaven, og du kan kommunikere vigtigheden af jeres indsatser og føre strategiske tiltag, indsatser og initiativer ud i praksis. Du kommer til at indgå i diverse arbejds- og styregrupper internt med bl.a. Job & Uddannelse, UU og Socialfagligt Center.

Du er som leder tydelig i dine forventninger, har strategisk blik for fremtidige behov og et fagligt kendskab til de områder, som CSV er sat i verden for at løfte. Du har stærke relationelle færdigheder og er bevidst om, at en vigtig del af jobbet er at danne netværk både i egen organisation, i Kolding Kommune og med eksterne samarbejdspartnere.
 

Borgerens Centrum 

Et fælles udgangspunkt på tværs af forvaltninger

I Kolding Kommune arbejder alle forvaltninger ud fra Borgerens Centrum og 1-2-3-modellen. Det er vores fælles tilgang til opgaveløsning, og det giver os et fælles udgangspunkt, når vi skal skabe sammenhæng og løsninger på tværs. Et udgangspunkt, hvor vi er nysgerrige og stiller spørgsmål til borgeren, før vi begynder at tænke i faglige løsninger. Vi tager altså udgangspunkt i borgernes virkelighed og lader systemet komme til borgerne – ikke omvendt.  

På den måde sikrer vi os både, at borgerne får et tilfredsstillende forløb med kommunen, og at vi får brugt vores faglighed på den rigtige måde. At vi tjener borgernes bedste – og det fælles bedste. 

I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi konkretiseret Borgerens Centrum ved at tilføje 5 leveregler, som skaber tydelighed omkring hvilke handlinger, der skal til i vores hverdagspraksis. Vi kalder vores konkretisering for Selvværd og Sammenhæng, og den kan du læse mere om på www.SelvværdogSammenhæng.dk.

 

Flere oplysninger

Du kan læse mere om jobbet, organisationen, opgaverne og de forventninger vi har til dine erfaringer og kompetencer i den vedhæftede job- og personprofil.

Du er også meget velkommen til at kontakte Ungechef Ole Christian Graversen, på tlf. 2388 6069 eller Vicecenterleder Line Juhl, på tlf. 2166 9819, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

De praktiske detaljer

Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest d. 3. september 2023.

Vi afholder 1. samtale d. 7. september og 2. samtale d. 18. september 2023.

Til 2. samtale vil der indgå en case.

Mellem de to samtaler gennemfører vi en personprofiltest, som du får en personlig tilbagemelding på. Vi trækker referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.

Vi forventer, at du kan tiltræde som vores nye centerleder d. 1. november 2023.

Forud for ansættelsen indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dff38b76)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - CSV, Center for Specialundervisning og Rådgivning til Unge og Voksne, SAF, Nicolaiplads, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=dff38b76&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889946

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet