Danmarks første Rocenter for Coastalbåde åbner nu i Kolding

dato

Af Poul Kamstrup Jakobsen

Torsdag den 21. april 2022 kl. 17.30 slår Kolding Roklub bådeportene op for åbningen af Danmarks første coastalrocenter.

Alle er velkomne på adressen Gl. Strandvej 1, hvor der udover et par korte taler også vil være blive affyret 3-skuds fyrværkeri som symbol for starten. Blandt de mange der deltager i den officielle åbning vil være repræsentater for Sund og Fritid i Kolding Kommune, Trekantområdet Danmark samt Roforbundet DffR.

Gennem et samarbejde mellem Kolding Roklub, Kolding Kommune, Dansk Forening for Rosport (DFfR), og Trekantområdet Danmark er der skabt grundlag for, at Kolding og dermed Kolding Roklub bliver hjemsted for det første coastal rocenter af sin art. Det skal bidrage til udviklingen af den fremadstormende rotype – coastalroning.

Coastal er rosportens nyeste bådtype, og den kommer på OL-programmet i 2028. Bådtypen sammenlignes med cykelsportens mountainbike. Hurtig, robust, sødygtig, udfordrende – og så fungerer den i al slags vejr. En bådtype, der ikke er set før.

Et samarbejdskoncept med fokus på udvikling og fremtidige muligheder
Coastalroning har allerede skabt nyt og ekstra liv i forskellige roklubber. Dansk Forening for Rosport ønsker derfor at etablere regionale centre med henblik på at styrke udviklingen af coastalroning.

Indtil videre er der tænkt på 3-4 centre på landsplan, hvoraf altså Kolding er det første center – valgt på baggrund af den geografiske placering, farvandet samt det faktum, at Kolding er en uddannelsesby med mere end 6500 studerende.

Professionel træner
Coastalcentret får tilknyttet en professionel træner, der vil guide, vejlede og undervise både nye og erfarne roere.

Formanden for Kolding Roklub, Jesper Hansen, udtaler:

"Med dette tiltag bevæger Kolding Roklub sig ind i ”mulighedernes farvande”, og det passer perfekt til vores strategiske overvejelser, hvor vi kan kombinere tilbud til alle aldersgrupper, uanset, om man er til motion eller har et større mål om at udvikle sig til kaproer."

Kan vi, udover at bidrage med dette tilbud til Koldingborgerne, ikke mindst de studerende, også være et omdrejningspunkt for hele Syddanmark med denne fantastiske bådtype, ja, så kan det kun blive godt. Bådtypen henvender sig til alle aldre så det er bare med at komme ned og prøve kræfter med muligheden.

Jeg håber meget, at de studerende, skoler og efterskoler får lyst til at se og prøve, hvor givende det er at være på Kolding Fjord og dyrke motion og fællesskab. På bl.a. instruktørsiden vil vi sammen med DFfR kunne udvikle et stærkt hold, der kan håndtere alle typer af nye roere, vi kommer til at modtage.

Kontaktinfo:

Bent Jørgensen, Sekretariatsleder Dansk Forening for Rosport, Tlf. 21 76 72 75

Jesper Hansen, Formand Kolding Roklub, Tlf. 24 88 05 69

Kurt Smidt, Fritids- og Idrætschef, Kolding Kommune, Tlf. 30 54 65 93

Thomas Kastrup, Chefkonsulent Trekantområdet Danmark, Tlf. 21 78 67 57

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Kilde: Poul Kamstrup Jakobsen