Arbejdssted: Lyshøjskolen, Lyshøj Alle1, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer
Ansættelsestidspunkt: 1. August 2025
Vi tilbyder:
En stilling med undervisningskompetence i dansk og musik. Du vil skulle varetage billedkunst, supplerende undervisning i dansk og være klasselærer. Du skal samarbejde med skolens andre musiklærer bla. omkring undervisning, forårskoncert ol. Du vil være tilknyttet vores kommende 3 årgang.
Vi er en spændende og moderne arbejdsplads i konstant udvikling. Her er højt til loftet og plads til gode idéer, som kan berige eleverne. Vi vil fremhæve Lyshøjskolen som en god arbejdsplads præget af ordentlighed, et godt arbejdsmiljø samt meget hjælpsomme kolleger. Du vil møde dygtige kolleger, der har en stor appetit på at styrke elevers læring og motivation gennem fagudvalgsarbejde og tæt teamsamarbejde. Vi har fokus på et bæredygtigt arbejdsmiljø for den enkelte og fællesskabet. Alle har egen arbejdsplads, pc og IPhone.
Du kan forvente:
En god skole for alle, hvor du skal være med til at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer, hvor du ud over at være dygtig til at undervise i dine fag, vægter relations arbejdet og skaber lige deltagelsesmuligheder for alle børn. Du evner at samarbejde med kollegaer i både årgangsteam, fagudvalg samt andre relevante samarbejdssituationer, fordi du ved, at teamsamarbejdet er vejen til god undervisning. Lyshøjskolen arbejder med digital læring, så vi forventer, at du kan inddrage relevante digitale platforme i dit arbejde.
Du ser værdien i at komme tæt på en engageret forældrekreds, der altid bakker op omkring tiltag, både inden for som uden for skolen. Du har i den forbindelse kommunikative evner både på skrift og i tale.
Om Lyshøjskolen
På Lyshøjskolen mødes hver dag omkring 1060 elever og 100 engagerede medarbejdere om at skabe en skole, hvor faglighed, trivsel og fællesskab går hånd i hånd. Vi er en stor skole med mange muligheder – og samtidig et sted, hvor vi lægger vægt på, at alle føler sig set, hørt og som en vigtig del af fællesskabet.
Skolen er afdelingsopdelt i indskoling med SFO, mellemtrin og udskoling. I vores daglige arbejde tager vi afsæt i Kolding Kommunes børnesyn og visionen om ”God skole for alle”. Lyshøjskolens værdier tillid, trivsel, tolerance og respekt er ikke blot ord hos os – de er noget, vi arbejder aktivt med i mødet mellem elever, medarbejdere og forældre.
De seneste år har skolen gennemgået en større renovering, og i dag har vi inspirerende rammer både inde og ude. Gode læringsmiljøer, veludstyrede faglokaler og spændende udearealer med grønne områder og moderne legepladser giver plads til både fordybelse, nysgerrighed og fællesskab.
På Lyshøjskolen prioriterer vi et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på et stærkt teamsamarbejde, hvor vi udvikler undervisningen og understøtter hinanden i hverdagen. Som medarbejder bliver du en del af et engageret kollegafællesskab, hvor faglig sparring, hjælpsomhed og fælles ansvar for elevernes læring og trivsel er en naturlig del af kulturen.
Løn: Efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Anita Svalastog, anisv@kolding.dk
Vi forventer, at man efter aftale besøger skolen eller som minimum tager kontakt. Besøgene foregår i uge 19, 20 og 21
Skriv på ovenstående mail
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 21. maj 2025 kl. 17.00.
Samtaler forventes afviklet enten tirsdag den 26 maj eller torsdag d. 28. maj
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lyshøjskolen, Lyshøj Alle, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/84fd7a83-0de7-4d58-9226-7ebc462c7a91