Davidsens Tømmerhandel A/S: Supply Chain Specialist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Davidsen har siden sin etablering udviklet sig til at være blandt landets største leverandører til byggeriet. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, hvilket vi nu søger endnu flere af. Til en nyoprettet stilling søger vi netop en talentfuld Supply Chain Specialist, som skal bidrage til, at vi hele tiden sikrer, vi gør tingene på den smarteste, mest optimale måde ved at udvikle og optimere vores logistiske processer. 

Gennem et kommercielt mindset, stærke analytiske evner og en proaktiv indstilling, skal vores kommende kollega sikre forsyningssikkerheden i de indgående processer ved at definere disponeringsmetoder såvel som principper gennem vores disponeringsforecast-system, AGR. Du vil skulle varetage en delt rolle som Supply Chain Demand Planner og Supply Chain Analyst med base på vores hovedkontor i Kolding.

Din hverdag
I stillingen vil du rapportere direkte til Head of Logistics, og du vil have en bred kontaktflade på tværs af Davidsens funktionsområder.

Generelt vil din hverdag bære præg af din solide procesforståelse og analytiske evner – både hvad angår forsyningskædeaktiviteterne og kommercielle aspekter.

Dine opgaver vil bl.a. være at…

  • Sikre kommercielt input og overensstemmelse fra og med vores salgs- og kategoriafdeling
  • Analysere salgsdata for at forudsige særlige begivenheder, kannibaliseringer og sæsonprofiler
  • Forbedre prognosenøjagtigheden over tid ved at udføre og præsentere struktureret årsagsanalyse
  • Analysere dig frem til forstyrrelser i værdikæden, der påvirker den kundevendte servicegrad og et optimalt flow
  • Overvåge og analysere resultater og KPI’er for at foretage korrigerende handlinger og udarbejde forbedringsforslag

Succeskriterier i jobbet
For at lykkedes godt i rollen, skal du have en nysgerrig tilgang til at forstå mekanismerne for værdikæden, tage lederskab som interessent i Sales & Operations planlægningsprocesserne og analysere dig frem til løsninger, der optimerer og styrker vores logistiske processer.

Din succes i rollen bliver delvist målt på, hvorledes du tilpasser og udarbejder nye standarder og procedurer samt implementerer nye værktøjer til at forbedre den samlede logistikperformance i Davidsen på tværs af vores logistikcentre såvel som lokationer – alt sammen med udgangspunkt i dine analytiske resultater. 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en ingeniørbaggrund og måske endda er forholdsvis nyuddannet. Det kan også være, at du sidder i en Supply Chain-funktion i dag, hvor du primært arbejder med forecasting eller logistikprocesser/-flows. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er til gengæld et must, at du har en kundecentreret og analytisk tilgang samt stærke samarbejdskompetencer med forskellige interessenter.

Du evner at have en proaktiv tilgang til tingene, arbejde selvstændigt og så nyder du at blive holdt ansvarlig for hele dit ansvarsområde. Du er kendetegnet ved at være serviceminded og kendt som en udadvendt holdspiller, der trives med at arbejde i et tempofyldt miljø.

Derudover er du formentlig motiveret af at kunne påvirke hele værdikæden og derved gøre en reel forskel, mens du er i stand til at udnytte dine analytiske evner til at løse problemer. Det er desuden en forventning, at du er en avanceret IT-bruger, der har stor erfaring med Excel, mens det vil være en fordel, hvis du har erfaring med AGR – dette er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et job i en dansk familieejet virksomhed, hvor en af vores værdier er ’’vi’’ – det er det, fordi vi er forpligtet til faglig udvikling og at understøtte en bæredygtig fremtid. Vores positive samarbejdskultur vil få det bedste frem i os. Du bliver en del af en markedsleder, der leverer byggematerialer og professionel sparring til toppen af dansk byggeri. Hos os er vi gode hver for sig, men sammen er vi bedst.

Stillingen er nyoprettet, og du træder ind i vores forretning på et tidspunkt, hvor vi i høj grad har fokus på udvikling af vores processer.

Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, så glæder vi os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Logistics, Allan Thy, på tlf: +45 25 19 64 00.

Vi arbejder målrettet på at finde den rette kandidat til stillingen, hvorfor samtaler afholdes løbende, så tøv endelig ikke med at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Davidsens Tømmerhandel A/S, Trianglen, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1786&ProjectId=144191&DepartmentId=19056&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904549

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet