Deltidsjob: Produktfotograf med flair for styling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny deltidsmedarbejder til produktion af produktbilleder.

Packshoot ApS er Nordens førende producent af visuelt og tekstuelt content til mange af de største e-commerce-operatører i ind- og udland. Packshoot producerer produktbilleder, miljøbilleder, image-kampagner, video, produktbeskrivelser, databerigelse m.m.

Se mere på www.packshoot.dk

 

Arbejdsopgaver:

De typiske arbejdsopgaver vil være at fotografere tøj på gine samt mindre produkter på bord.

Du behøver ikke at have uddannelse eller erfaring indenfor foto, da du vil få en intern oplæring i forbindelse med din ansættelse. Her vil du blive uddannet i brug af vores ERP-system (ordrehåndteringssystem) og udstyr til produktion af produktbilleder.

For os er det vigtigere, at du kan arbejde selvstændigt og effektivt samtidig med, at du har sans for styling, og at du kan præsentere et produkt fra dets bedste side med udgangspunkt i detaljerede styleguides.

Profil:

  • Du er af natur struktureret og perfektionistisk anlagt og kan lide at arbejde med tøj og mode
  • Du er god til at lære nyt og ikke skræmt af at lære nye IT-systemer
  • Du er indforstået med fleksible arbejdstider, der følger sæsonudsving og du kan træde til i travle perioder
  • Du trives i et ungt og uformelt miljø
  • Du bor i Kolding-området og kan selv komme frem og tilbage på arbejde
  • Du trives med at opretholde faste rutiner i dit arbejde, der sikrer en kontrolleret og ensartet kvalitet af produktbilleder
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og at have frihed under ansvar

 

Arbejdstid:

Der vil typisk være 1-3 dage i ugen fra kl. ca 15.00 - ca 19.00.

Dertil forekommer der enkelte (meget få) weekendvagter i højsæsonerne.

 

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

 

Ansøgning:

Send din ansøgning samt CV med billede til job@packshoot.dk

Skriv: "Produktfotograf deltid" i emnefeltet.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe Tlf: 71 99 21 10

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

PACKSHOOT ApS, Nordager, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@packshoot.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880591

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet