Det kører for hotellerne, men det er meget uforudsigeligt

Profilbillede
dato

Det går fantastisk for mange af hotellerne i Kolding efter mange af restriktionerne er blevet fjernet, men det hele er stadig meget uforudsigeligt. Gæsterne booker nemlig ikke deres ophold i god tid, men typisk kun et par dage inden, og mange endda på samme dag.

Før coronavirussen var hotelophold typisk noget man planlagde i lang tid inden man tog afsted. Det var godt for hotellerne, da de så havde mulighed for at se hvor booket deres værelser var et godt stykke ud i fremtiden. Disse vaner har coronakrisen dog ændret meget på.

”Lige nu er der mange sommergæster på Hotel Scandic i Kolding, men mange af gæsterne reserverer først på selve dage. Det er vilkårene i år. Der er mange, der ikke har booket noget på forhånd.” Sådan fortæller Heidi Kjær, som er direktør for hotellet.

Grundet corona tør de fleste altså ikke booke hotelophold i god tid og tager derfor bare afsted for at finde noget ledigt, når de er nået frem. Det er naturligvis positivt for hotellerne, at de har mange gæster, men det at gæsterne ikke bestiller noget, inden de kommer, gør det meget uforudsigeligt for hotellerne, da det kan være meget svært at planlægge personale, når man ikke ved hvor mange gæster der kommer.

Kilde: Redaktionen