BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et alsidigt sundhedsteam, som indgår i et tværfagligt samarbejde for at sikre borgeren det bedste rehabiliteringstilbud
– så søg stillingen som vores nye sygeplejerske eller vores nye social og sundhedsassistent i blandende vagter dag/nat i døgnrehabiliteringen.
Vil du kunne trives i en afdeling, hvor der er høj faglighed i udførelse af sygepleje på alle niveauer, hvor der er en fælles og tværfaglig kultur i forhold til opgaveløsningen, en ledelse der ser og møder dig og hvor du vil blive medinddraget og få indflydelse på udviklingstiltag? Så er her jobbet, du bør søge.
Døgn -og Dagrehabilitering Kolding (DRK) søger en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at arbejde målrettet med rehabilitering i samarbejde med den enkelte borger.
DRK tilbyder rehabiliteringsophold til borgere med fysisk, social og/eller psykisk funktionsnedsættelse, som kan være erhvervet efter eksempelvis en hjerneskade, operation eller lang tids sygdom. Rehabiliteringsopholdet er målrettet træning i optimale og trygge rammer i Sundhedscenter Kolding.
Vi har 16 rehabiliteringspladser og 2 akutpladser samt dagrehabilitering.
Vi arbejder i tværfaglige teams hvor vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og klinisk diætist. Sammen skaber vi de bedst mulige betingelser for borgerens rehabilitering og mestringsevne i hverdagen.
Vi er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med en klar vision om Selvværd og Sammenhæng og tager udgangspunkt i den enkelte borgers centrum.
Visionen stiler vi mod, ved altid at have en adfærd, der afspejler følgende leveregler:
- Alt inden for din radar er dit ansvar
- det er borgerens plan/aftale
- gå borgeren i møde
- tal i et sprog alle mennesker forstår
- sæt fællesskabet i spil
Du kan læse mere om visionen, levereglerne og Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen ved at klikke her.
Vi ønsker nye kollegaer, der:
- Uddannet sygeplejerske eller SSA
- Brænder for, at arbejde med individuel rehabilitering til borgere i alle aldre.
- Kan holde fast i en vedholdende og tålmodig indsats og som har øje for de små fremskridt.
- Kan arbejde selvstændigt og er sit ansvar bevidst og samtidig er åben og fleksibel i samarbejdsrelationer.
- Er fagligt nysgerrig og proaktiv ift. at opsøge viden og som samtidig er reflekterende over egen og andres praksis.
- Vil arbejde konstruktivt og aktivt med i udviklingen af den rehabiliterende sygepleje.
- Ønsker at arbejde ud fra ovenfor beskrevne vision om Selvværd og sammenhæng og som vil arbejde konstruktivt sammen med os i forhold til, at sikre det gode arbejdsmiljø.
- Håndterer foranderlighed og kompleksitet nysgerrigt og konstruktivt.
- Har et positivt livssyn, besidder humor og har et godt humør.
DRK er en afdeling, hvor vi er fagligt stolte, er engagerede og har stor respekt for hinandens faglige specialer.
Vi kan tilbyde dig:
- Et job hvor du får stor mulighed for, at gøre en væsentlig forskel i borgernes liv.
- Et job med indflydelse på arbejdet.
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på kompetence- og faglig udvikling på alle niveauer.
- Et varierende og udfordrende job.
- Engagerede og gode kollegaer.
- Nærledelse vægtes højt med formålet, at sikre trivsel og udvikling hos den enkelte medarbejder og afdelingen som helhed.
- En arbejdsplads hvor der er fokus på, at alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Weekendarbejde hver 3. weekend og ½ weekend hver 12. uge i 8 timers vagter.
- Blandede vagter dag/nat
- Oplæring vil blive tilpasset i forhold til dine kvalifikationer og kompetencer.
Vi er på udkig efter en kollega der tænker; Yes – det er lige mig. Hvis det er dig - så send en ansøgning.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 23 maj 2024
Ansættelsessamtaler: mandag d. 27 maj 2024
Arbejdssted: Døgnrehabilitering, Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding
Stilling 1: Fast stilling blandende vagter dag/nat
Stilling 2: Vikariat til fra 1/7-24 - 31/12-24 i blandende vagter dag/nat
Arbejdstid: 37 timer pr. uge eller efter aftale.
Løn: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Ansættelsestidspunkt: 1 juli 2024
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Du er også velkommen til at kontakte Leder Trine Thomsen, trkj@kolding.dk tlf. 23996264
eller stedfortræder og planlægger Anja Morsing, anvm@kolding.dk tlf. 29336099 for, at høre mere om stillingen og hvem vi er.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a9cce129)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Døgnrehabilitering Kolding, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039311