Drømmer du om et job, hvor du kan bidrage til et fremragende digitalt sundhedsvæsen? Har du stærke kompetencer inden for digital sundhed eller erfaring med at drive et domænespecifikt område?
Som domænearkitekt sætter du den strategiske retning for arkitekturen og bliver en central drivkraft i den digitale transformation inden for klinisk produktion.
Arkitektur
Funktionsområdet Arkitektur består af 26 dedikerede og fagligt stærke arkitekter, og med afsæt i regionens overordnede strategi og pejlemærker sætter vi retningen for arkitekturen.
Vi leverer rådgivning og ydelser af høj kvalitet på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Desuden deltager vi løbende i regionale og nationale fora, hvor vi arbejder for at sikre de bedst mulige rammebetingelser for et fremragende digitalt sundhedsvæsen.
Vores kompetencer dækker hele spektret af it-arkitektur, herunder EA-, domæne-, forretnings-, løsnings- og infrastrukturarkitektur. Netop bredden i vores faglighed er en af vores største styrker, når vi arbejder på at skabe et solidt it-fundamentet, som vores sundhedsvæsen kan stå på.
Om jobbet
Som domænearkitekt får du en nøgleposition i den digitale transformation af området klinisk produktion, hvor vores EPJ (elektronisk patient journalsystem) er vores største system, og herudover findes systemer til klinisk logistik og booking. Du bliver en del af et tværgående serviceteam (TST), hvor din fornemste opgave er at binde strategi og forretningens behov sammen med it, og skabe samspil med dine kollegaer i området.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Fastlægge den strategiske retning for arkitekturen med afsæt i domænets strategiske retning og de forretningsmæssige behov.
- Udarbejde målarkitektur og målbilleder samt kortlægge forretningskapabiliteter og værdiskabelse.
- Optimere applikationsporteføljen med fokus på at sikre strategisk fit og reduktion af kompleksitet, risici og økonomiske omkostninger
- Rådgive ved anskaffelser af nye systemer og udarbejde beslutningsoplæg og arkitekturbeskrivelser
- Agere betroet digitaliseringsrådgiver ved at opbygge en dyb indsigt i domænets værdikæde, forretningsprocesser, applikationsportefølje og fungere som bindeled mellem klinik og it.
Du har en relevant uddannelse inden for it, ingeniør eller sundhed. Alternativ har du gennem din karriere opbygget tilsvarende kompetencer og indsigt. Du kommer sikkert fra en stilling som konsulent, EA-, domæne- eller forretningsarkitekt eller har arbejdet inden for sundhedsvæsenet eller pharma.
Som person er du ansvarlig, nysgerrig og en holdspiller, der har lyst til at udvikle dig. Du er proaktiv, har gåpåmod og lader dig ikke stoppe af modgang. Din arbejdsstil er resultatorienteret, og du er ikke bange for at træde i karakter.
Din baggrund er ikke afgørende, vi lægger vægt på dine kompetencer, karakter, motivation og potentiale.
Dine personlige og faglige egenskaber:
- Strategisk brobygger med arkitektonisk blik: Du omsætter overordnede strategier til konkrete, langsigtede mål- og kapabilitetsarkitekturer, der flytter organisationen i den rigtige retning
- Helhedstænkende med politisk tæft: Du arbejder naturligt med end-to-end mål og forstår at navigere sikkert og diplomatisk i en politisk styret organisation, hvor rammevilkårene kan skifte
- Faciliterende analytiker: Du er stærk til at indfange forretningens behov gennem facilitering og analyse, som du efterfølgende omsætter til skarpe beslutningsoplæg
- Relationsstærk formidler: Du kommunikerer komplekst og teknisk stof på en enkel og forståelig måde og skaber derved dialog, tillid og følgeskab på tværs af både it-faglige og forretningsmæssige lag
- Struktureret med sans for detaljen: Du har en udpræget strukturel tilgang, som gør dig i stand til at skabe overblik i komplekse sammenhænge, uden at du taber de afgørende detaljer af syne.
Regional IT er den centrale it-organisation i Region Syddanmark med ca. 470 medarbejdere fordelt på flere lokationer i regionen, men primært i Kolding, Vejle og Odense.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med et bredt arbejdsfelt og en stor intern kontaktflade, hvor du skal samarbejde med kollegaer i både stabe og på regionens sygehuse.
Hos os får du:
- Et spændende job med et tydeligt samfundsmæssigt aftryk
- En hverdag præget af gode kollegaer, tillid og fokus på både individuel og fælles trivsel
- Gode muligheder for personlig udvikling, kurser og efteruddannelse
- Fleksibel hjemmearbejdsordning, afspadsering af overarbejde og betalt frokostpause
- En attraktiv pensionsordning, løn under barsel, seniorordning og en livsfasepolitik.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisationer. Du vil blive ansat som it-arkitekt.
Tiltrædelse: den 1. august 2026 eller efter aftale.
Arbejdssted: Kolding eller Odense, men med arbejdsdage på alle lokationer.
Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 14. juni 2026.
Vi afholder løbende 1. samtaler og evt. 2. samtalerunde afholdes den 18. juni 2026. I forbindelse med 2. samtale vil der indgå en case som led i rekrutteringsprocessen.
Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Rasmus Walbum på tlf. 23 48 39 91 eller chefkonsulent Svend Thorgaard Bach på tlf. 23 67 29 36.
Du kan finde mere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Regional IT, Kolding, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fd3dad8b-28d1-45f4-830f-4c90383ffca1