Dorthe Zinck Iversen er Årets Ildsjæl i Kolding 2021

Profilbillede
dato

Hvert år uddeler Kolding Kommunes Kulturudvalg kulturpriser til en række nominerede. Men en af kulturpriserne er anderledes, det er nemlig en publikumspris: Årets Ildsjæl bestemmes af borgerne, der sender en SMS afsted som stemme. 

Hvad er Årets Ildsjæl? Det er en ærespris, som hylder det lokale kulturelle engagement, og prisen gives til en kulturel aktør – en ildsjæl – som har ydet en betydelig, flerårig og frivillig indsats for kulturen i Kolding Kommune. 

Det er Dorthe Zinck Iversen, som kan glæde sig over at være Årets Ildsjæl i 2021. Hun har de sidste 5 år været drivende kraft i etableringen af Design- og Erindringskvarteret, der hylder tidligere virksomheder og enkeltpersoner gennem skulpturer. 

Formålet med Design- og Erindringskvarteret er at styrke Koldings kulturarv gennem kunst. Hele projektet blev færdiggjort i marts 2021, med et kunstværk i Legeparken: “Margarinedåsen, som er en hyldest til Koldinghus Margarinefabrik. 

“Margarinedåsen”, det sidste værk i Design- og Erindringskvarteret, skulle egentlig være fejret med en fernisering tidligere i år, men det blev aflyst pga. corona. Under corona-nedlukningen var der mange, der fik glæde af udstillingen udendørs, siger Dorthe Zinck Iversen til UgeAvisen:

“Vi har valgt at åbne den før, fordi kunst også er vigtigt for den mentale sundhed, og vi kan se, hvor utroligt mange der har gået på vores vej og kigget på værkerne”. 

Kilde: UgeAvisen Kolding