Ejendomsbidrag for 2026 opkræves nu i én enkelt rate, hvor sidste rettidige forfald er den 1. april 2026. Denne ændring blev vedtaget af Byrådet den 17. juni 2025.
Husk at tjekke din Digitale postkasse, da ejendomsbidragsopgørelsen udsendes digitalt. Betaler du med girokort, skal du være opmærksom på, at girokortet bliver sendt særskilt til din Digitale postkasse umiddelbart før forfaldsdatoen. Har du meldt dit ejendomsbidrag til Betalingsservice, sørger Betalingsservice automatisk for betalingerne, så du undgår at få en rykker fra kommunen.
Ekstra information kan findes på bagsiden af ejendomsbidragsbilletten. Hvis du har spørgsmål om ejendomsbidraget, kan du kontakte kommunen på telefon 79 79 76 61.
Alle husholdninger i Kolding Kommune, inklusive sommerhuse, skal betale gebyr for affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger. Gebyrets størrelse afhænger af boligens størrelse og opkræves én gang årligt på ejendomsbidragsopgørelsen.
Hvis du har foretaget ændringer vedrørende din affaldsbeholder eller er flyttet ind i en ny bolig i 2025, vil prisændringerne ikke være med i bidragsopgørelsen for 2026. Her forventes en ekstra opkrævning eller tilbagebetaling i løbet af første kvartal 2026.
Yderligere information om affaldspriser findes her: https://www.kolding.dk/affaldspriser
Har du spørgsmål til affaldsgebyret, kan du ringe til Redux – Affald og Genbrug på telefon 79 79 71 00.
https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/ejendomsbidragsopgoerelser-er-paa-vej-ud