BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
UC SYD i Kolding søger til en nyoprettet stilling en medarbejder i Bygningsdrift med en uddannelse som ejendomsservicetekniker eller tilsvarende.
Er du serviceminded, og har du flair for teknik og håndværk? Kan du lide at samarbejde med mange forskellige mennesker? Så har vi et spændende og alsidigt job til dig på campus Kolding.
Om jobbet
Hos os er dagene aldrig ens, og opgaverne spænder bredt. Den samme dag kan rumme ophængning af hylder eller klargøring af institutionens mange eksamener. Du vil få en hverdag med mange forskellige typer opgaver: Praktisk arbejde med vedligeholdelse indendørs og udendørs, tekniske installationer, serviceopgaver mm. – alt sammen i tæt samarbejde med dine kollegaer, eksterne håndværkere og leverandører.
Opgavernes karakter og selvstændighed i opgaveløsningen sker i takt med din udvikling, men alle opgaver drejer sig om at få de fysiske rammer omkring campus’ mange brugere, herunder studerende og medarbejdere til at fungere bedst muligt. Eller sagt på en anden måde: Du skal hjælpe til med at få hverdagen til at fungere.
I den forbindelse vil du få en stor kontaktflade med både ledere, medarbejdere, eksterne leverandører og mange andre, så I sammen kan finde løsninger, der virker. Derfor er det vigtigt, at du er god til og trives med at kommunikere og samarbejde. Der vil også være administrative- og IT-opgaver i forbindelse med f.eks. vores digitale opgave-håndteringssystem og Facility Management system samt CTS-system. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring i brug af disse systemer.
Din profil og baggrund
Du har en uddannelse som ejendomsservicetekniker eller tilsvarende.
Derudover er du kendetegnet ved følgende:
- Du er serviceminded, engageret og positiv
- Du er praktisk anlagt og kan lide at finde den rigtige løsning
- Du har erfaring i brug af IT-systemer, herunder CTS
- Du kan lide at kommunikere med mange forskellige mennesker
- Du er god til at samarbejde og fokuserer på muligheder i stedet for begrænsninger
- Du er ansvarsbevidst, robust og handlekraftig
- Du er fleksibel, udadvendt og har humor
- Du har kørekort
Vi er et dynamisk team på 3 tekniske servicemedarbejdere og 5 rengøringsassistenter på campus i Kolding, som er engagerede og proaktive i vores samarbejde med alle afdelinger i UC SYD. Vores team er en del af bygningsdriften hos UC SYD på i alt ca. 60 medarbejdere, som ud over Kolding holder til i Aabenraa, Haderslev og Esbjerg.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1. februar 2024. Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Dit primære ansættelsessted vil være Campus Kolding. Det må forventes, at der i perioder kan forekomme arbejdsopgaver på vores andre lokationer.
Information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakt leder af Bygningsdrift Kim Petri Petersen på 7266 2475 eller kppe@ucsyd.dk.
UC SYD ønsker at fremmeligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etniske tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
UC Syddanmark, Kolding, Universitetsparken , 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928555