Billedkunsteleverne fra 3.-4. klasse på Trappergaarden deltog i et spændende maleriforløb, oplyser Kulturskolen Kolding.
Gennem undervisningen blev eleverne præsenteret for kunstnerne Van Gogh, Ida Kvetny, Paul Ancher Bech, Kvium og Julie Nord og lærte om forskellige maleteknikker. Temaet var at eksperimentere med komposition, farver og motivverdener — fra det realistiske til det surrealistiske.
Eleverne afsluttede kurset ved at arbejde med deres egne idéer og skabe personlige værker, hvor de selv valgte udtryksformerne på lærrederne.