BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
IBC søger en elevpladsvejleder til vores Elevpladscenter i Kolding med fokus på oplæring af handels- og kontorelever.
Om jobbet
Som elevpladsvejleder er du elevernes oplæringsansvarlige, og dit daglige fokus vil være på den praktiske oplæring af de handels- og kontorelever, som er startet på deres elevuddannelse i vores Elevpladscenter efter endt grundforløb. Hovedformålet for eleven er at opnå en elevplads i en virksomhed, så en del af dine arbejdsopgaver vil også være oplæring i gode arbejdsvaner.
Handels- og kontoreleverne har fokus rettet mod læring af fysisk og digitalt salg, marketing samt de administrative rutiner, der følger med et salg/indkøb. Dit fokus vil derfor være at skulle skabe læring i processen fra indkøb til salg til en forbruger eller virksomhed.
Om Elevpladscentret på IBC Kolding
Eleverne er optaget inden for uddannelserne detailhandel, handel eller kontor. Alle tre elevuddannelser er placeret på IBC Kolding på Tvedvej, og arbejder i hverdagen sammen om flere emner – herunder butiksdrift, digital handel og hjemmesideredigering, bogføring af bilag i Microsoft Business Central.
Hverdagen for handels- og kontoreleverne
Elevpladscentret arbejder på flere platforme. Der arbejdes med at praksis skal kobles til teori, så eleven er fagligt rustet til elevpladsen. Din hverdag og fysiske placering er blandt handels- og kontorelever i et kontormiljø, hvor al oplæring foregår sammen med dig og din kollega.
Du kan læse mere om Elevpladscentret her: https://www.ibc.dk/hovedforlobet/elevpladscenter/
Dine kvalifikationer
- Du har gennemført en handels- eller måske kontorerhvervsuddannelse, hvor du har arbejdet med salg/indkøb, back office- og administrative opgaver.
- Du kan skabe struktur i daglige administrative opgaver, arbejde selvstændigt, planlægge i hverdagen, og er systemstærk.
- Du kan arbejde systematisk og innovativt i en ustruktureret hverdag, hvor der er faste rammer, men ingen "kasser" at putte opgaverne i. Du skal kunne danne strukturen - hver dag.
- Du kan lide at have med mennesker at gøre, og meget gerne have erfaring som oplæringsansvarlig for elever i en handels- eller kontoruddannelse.
- Du har empati, er fleksibel og kan håndtere konflikter konsekvent.
- Det er en forudsætning, at du har arbejdet med et økonomisystem, da du bliver ansvarlig for oplæringen af eleverne i Microsoft Business Central.
- Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, der skaber arbejdsglæde og trivsel - både over for eleverne i Elevpladscentret og for dine kollegaer på IBC.
Stillingen
Der er som udgangspunkt tale om en stilling på 37 timer pr uge. For den rette person, kan der også være tale om en stilling på færre timer, dog mindst 30 timer.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet, som bl.a. betyder at pauserne er betalte. Ved fuldtidsbeskæftigelse er startlønnen ca. 29.000 kroner + plus pension.
På IBC ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.
Tiltrædelse
15. august 2024 eller tidligst derefter.
Ansøgningsfrist
20. juli 2024
Send venligst din ansøgning og cv med foto hurtigst muligt, da vi kalder løbende ind til samtaler. Bemærk, jobbet kan derfor være besat, inden fristen udløber.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at læse mere om vores Elevpladscenter på www.ibc.dk eller kontakte uddannelseschef Lasse Hauge på lah@ibc.dk, hvis du har spørgsmål.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8194f2c7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
IBC International Business College, Tvedvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071850