KIFs 2. divisionsherrer triumferer med en sublim holdindsats og henter en vigtig 31-30 sejr over Fredericia HK. Holdets træner, Julie Loop, udtrykker sin glæde over følelsen i omklædningsrummet efter kampen, hvor alle kunne se sig selv i øjnene og være stolte af deres indsats på banen.
“Nogle gange sætter man sig i omklædningsrummet efter en kamp med en rigtig god følelse, fordi alle har bidraget og man har været en del af en rigtig holdindsats. Det var lige præcis den følelse, som herskede i omklædningen efter kampen,” udtaler Loop efter mandagens sejr.
Kampen startede med et højt tempo, hvor KIF hurtigt viste deres offensive styrke med god fart frem i banen og dygtige afleveringer.
“Det var en kamp, hvor alle bidrog og langt det meste gik op i en højere enhed. Generelt var det en god kamp, mellem to jævnbyrdige hold. Vi havde god fart fremad banen, hvor vi fik scoret nogle gode mål. Samtidig stod vi i perioder godt i vores 5-1 forsvar, som resulterede i flere gode redninger. ”
Julie havde også et par ord at sætte på sit holds vindende indsats.
Nogle du særligt vil fremhæve ovenpå sejren?
“Hele holdet skal fremhæves for en god fælles indsats. Kampens spiller blev dog Nicolai Snogdahl.”
På lørdag den 25. marts skal KIF møde Svendborg Håndboldklub. Kampen fløjtes i gang klokken 16:30 i Svendborg Idrætshal.
Kampens resultat:
31-30
til
KIF 2
Række: 2. Division Herrer