Endokrinologisk overlæge med funktionsansvar for afsnit for knogleskørhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VIL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE DIT PRÆG PÅ VORES AFSNIT FOR KNOGLESKØRHED OG BIDRAGE IND I DET ENDOKRINOLOGISKE TEAM? - så er det dig vi søger !

Vi søger en overlæge med funktionsansvar for afsnittet for knogleskørhed og for ”kalkgruppen”. Diabetes og Hormonsygdomme i Kolding og Vejle er et fælles afsnit på 2 geografier som refererer til afdelingsledelsen i Kolding. Patienterne behandles med samme høje faglighed og kvalitet på de to matrikler. Patienter i udredning og behandling for knogleskørhed og kalksygdomme vurderes på begge matrikler, men du vil have hovedfunktion i Kolding, Der er 4 læger tilknyttet enheden for knogleskørhed som også inkluderer bioanalytikere, sygeplejersker og sekretærer. Enheden står over for en proces med nytænkning af området som inkluderer digitaliseringsstrategi og optimerede arbejdsgange. Generelt for det endokrinologiske fagområde arbejder vi på at gennemgå visitation og patientforløb for at robustgøre specialet til fremtiden. Det inkluderer også fokus på Fælles Beslutningstagning, Vælg Klogt indsatser og digitalisering.

Om din arbejdsfunktion

Du vil i den daglige funktion have funktion i ambulatoriet i Kolding, men vil arbejde tæt sammen med nuklearmedicinsk afdeling i Vejle, som varetager en stor andel af DEXA skanninger. Samtidig vil du få en samlende funktion for enheden for knogleskørhed, som også arbejder tværfagligt. Ud over knogleskørhed vil du se patienter med en bred vifte af endokrinologiske sygdomme. Sammen med de øvrige endokrinologer skal du være med til at videreudvikle den endokrinologiske funktion med fokus på faglighed og samarbejde. Vi arbejder og udvikler i tværfaglige teams. Ud fra dine kompetencer skal du deltage i vagtarbejde i Akutafdelingen i speciallægevagtslaget og weekend arbejde tilpasset individuelt rul.

Vi tilbyder

En stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, hvor den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt, hvor tværfaglighed og teamtanke har særligt fokus, hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt, hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence, og hvor kulturen er præget af tillid, respekt og humor.

  • Et spændende job på et højt fagligt niveau
  • Mulighed for lederudvikling
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen i afdelingen
  • Mulighed for at bidrage til uddannelsen af dine yngre kolleger også ved klinisk simulation. Der er mulighed for frikøb til enheden for Klinisk Simulation.
  • Gode muligheder for forskning
  • En foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor åbenhed og respekt for hinanden værdsættes højt
Afdelingen prioriterer efteruddannelse samt kursus og kongresdeltagelse.

Vi forventer, at du:

  • Altid sætter patienten først - også i en travl dagligdag.
  • Har en bred interesse inden for endokrinologien, men særinteresse inden for calcium og knoglemetabolisme
  • Er speciallæge i intern medicin: endokrinologi og som sådan har en stærk faglig profil.
  • Har faglig ledelseserfaring
  • Vil deltage i udviklingen af en stor endokrinologisk funktion på et moderne akutsygehus.
  • Vil deltage i arbejdet med at styrke endokrinologien på tværs af de 2 matrikler.
  • Byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • Deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • Altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger.
Om den endokrinologiske funktion

Den endokrinologiske funktion i Sygehus Lillebælt omfatter både et stort ambulatorium i Kolding med cirka 18.000 ambulante kontakter om året samt indlagte patienter i Medicinske Sygdomme og Akutafdelingen. Derudover et ambulatorium i Vejle med cirka 11.000 ambulante kontakter

Behandling af den endokrinologiske patient foregår på højt fagligt niveau med fokus på optimale velkoordinerede patientforløb. Der er etableret teamstruktur i ambulatorierne med tæt samarbejde faggrupperne imellem omkring patienten.

Både Vejle og Kolding er samarbejdspartnere med Steno Diabetes Center Odense (SDCO). Sygehus Lillebælt er Steno Diabetes partnersygehus. De sidste to år har vi arbejdet med forskellige tiltag, som har styrket fagligheden inden for diabetesområdet. Her fremhæves arbejdet med etablering af sammedagsscreening af vores diabetespatienter samt tidlig opsporing af diabetes (Vejle) og udgående diabetesfunktion. På begge matrikler varetages insulinpumpebehandling og behandling med glukose-sensorer på højt niveau. Vi arbejder i tæt samarbejde med SDCO vedr. diabetesteknologi og deltager i testning af nye teknologiske behandlingsredskaber.

Patienter med struma og knuder i thyroidea udredes på Vejlematriklen i et formaliseret samarbejde med nuklearmedicinsk afdeling (Thyroideapakken). UL-scanninger inkl. biopsi af thyroidea varetages af endokrinologer både i og uden for pakkeforløbet.

Der forefindes DEXAscannere i både Kolding (i ambulatoriet) og Vejle (på nuklearmedicinsk afd.) Scanningerne udføres og beskrives af kompetent personale under supervision af endokrinolog.

På begge matrikler udreder vi og følger patienter med sygdomme i kalkstofskiftet. I ambulatoriet ses en del patienter til osteoporose-udredning, behandling og forløb. Infusionsbehandlinger gives i vores Daghospital.

Vi udreder og behandler og følger patienter med binyre, gonade og hypofysesygdomme. Herunder tæt samarbejde med røntgenafdelingen i SLB (formaliseret røntgen-konference), det medicinske daghospital og hypofyseklinikken OUH.

Aktuelt har afdelingen (Kolding + Vejle) 10 speciallæger i endokrinologi og 3 hoveduddannelseslæger.

Derudover deltager afdelingen aktivt i uddannelsesforløbet af almen praksis læger, introduktionslæger og øvrige hoveduddannelseslæger. Uddannelseslægerne er under deres ophold i endokrinologien altid fuldt superviseret af speciallæge.



Forskning

Hvis du er interesseret i forskning, er der gode muligheder for at deltage i et inspirerende aktivt forskningsmiljø i afdelingens tilknyttede forskningsafsnit.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 14/1 2024. Samtaler forventes afholdt 19/1 2024

Ansættelse fra 1/5 2024 eller efter aftale

Kontakt

Vil du vide mere, så kontakt cheflæge i Medicinske Sygdomme Anne Friesgaard Christensen på 76362162 eller anne.friesgaard.christensen@rsyd.dk eller ledende overlæge i endokrinologi Susanne Lerche på 76360553 eller susanne.soegaard.lerche@rsyd.dk





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Egevej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956006

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet