Engageret pædagog søges til musikbørnehave i Kolding med fokus på leg og læring

dato

Hvad kan vi tilbyde:

Vil du have en legende hverdag i en musikprofilinstitution med 3-6 årige børn og et lille, energisk og humørfyldt team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling ?

Efter vores mangeårige pædagog i Musikbørnehaven søgte og fik stillingen som souschef, så leder vi nu efter en uddannet pædagog der er engageret, legekompetent og faglig dygtig.

Om os: Vi er en profilinstitution med Musik som fundament for de aktiviteter vi laver, derudover har vi tilknyttet undervisere fra Kulturskolen. I et tæt samarbejde med dem er musik, sang, bevægelse, rytme, sproglig udvikling, koncentration, lydlig opmærksomhed en stor del af vores hverdag.

Vi er en del af Daginstitutionen Tved, der også har Idrætsbørnehaven under sig og dermed opnår vi gevinsten ved at have mange kollegaer at sparre med og inspireres af selv om vi i hverdagen blot er to pædagoger og en PAU samt en afdelingsleder/souschef i huset.

Vi arbejder aktivt med at skabe legemiljøer, hvor børnene udvikler både deres personlige og sociale færdigheder. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn gør det bedste, de kan, og går på opdagelse i, hvad der ligger bag barnets adfærd.

Vi skaber et trygt miljø, hvor børnene kan udfolde sig samtidig med at vi støtter deres evne til at samarbejde og tage ansvar for fællesskabet. Vores hverdag er grundet musikundervisningen mere struktureret, men altid i et samarbejde med underviserne så det er meningsfuldt i den aktuelle børnegruppe.

Vi arbejder databaseret og har et stærkt fokus på at forstå og støtte hvert enkelt barns udvikling, så vi bedst muligt kan tilpasse vores pædagogik til deres behov og potentiale.
 

Vi lægger vægt på at du:  

  • Er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra 3-6 års området og viden om GROW/Legekaptajn og neuroaffektiv afstemning

  • Er stabil og selvstændigt tænkende da du ofte vil være den eneste pædagog i huset

  • Har erfaring som praksisvejleder eller kunne tænke dig at blive det

  • Har taget et diplom som praktikvejleder eller kunne tænke dig det på sigt

  • Planlægger sjove og lærende aktiviteter, hvor børnene både udvikler sociale kompetencer og lærer at samarbejde (fx hvordan man deler sin yndlingsbamse uden dramatik eller når de står i kø og gerne vil være den første til at vaske hænder) 

  • Deltager aktivt i personalemøder og faglig sparring

  • Arbejder tæt sammen med forældre og kolleger for at sikre, at vores børns trivsel forsat er i top

  • Bidrager til at holde den høje faglige standard, samtidig med at du aldrig glemmer, at et smil og en god historie kan gøre en stor forskel.

  • Er en tydelig og nærværende rollemodel for børnene

  • Er god til at sætte rammer, som både er trygge og udfordrende for børnene

  • Er en god teamplayer, der kan lide at både lede og følge, alt efter hvad situationen kræver

  • Har et positivt og professionelt samarbejde med både børn, forældre og kolleger

  • Er åben, fleksibel og kan arbejde målrettet med institutionens værdier og vores læreplan.
    Vi er afhængige af at du er fleksibel og omstillingsparat fordi vi ikke er så mange ansatte, men til gengæld går vi rigtig langt for at lykkes med at skabe de bedst mulige rammer for hinanden

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt arbejde i en børnehave, hvor både børn og personale trives. For os er der vigtigt at vi ser muligheder fremfor begrænsninger og i et lille team som vores er der ikke langt fra tanke til handling da alle hurtigt er informerede.

  • En dagligdag med børn, der ikke bare er glade for at lære, men også elsker at udforske og finde på skøre ideer og har kompetencerne til det

  • Løbende kompetenceudvikling og udvikling af praksis samt mulighed for at udvikle dig enten som praksisvejleder eller praktikvejleder

  • Et åbent og inkluderende arbejdsmiljø, hvor der er plads til dine ideer og initiativer

  • Mulighed for at arbejde med en mindre børnegruppe på 5-7 børn i perioder af dagen da vi vægter stjernestunder for både børn og voksne

  • En arbejdsplads med en unik kombination af 3 forskellige afdelinger med hver sit særkende

  • Høj prioritering af faglig sparring og refleksion – både i teamet og i det tværfaglige samarbejde

  • Vi har – udover stuemøder og p- møder- afsat tid til pædagogiske refleksioner i det enkelte team for at understøtte fælles læring, pædagogisk jamming

  • Vi har egen ladcykel samt en 8 personers bus som går på skift mellem afdelingerne og dermed kan vi nemt komme ud og samle oplevelser som børnene kan bruge som inspiration til leg i institutionen

  • Viden om og erfaring med at arbejde datainformeret

  • En velfungerende institution med kompetente børn og et tæt og stærkt forældresamarbejde med engagerede forældre

  • En arbejdsplads, hvor vi ikke bare sætter pris på udvikling, men også på, at der er plads til at være sig selv

Er du klar til at blive en del af vores unikke fællesskab? Så send din ansøgning via linket. Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde netop dig velkommen til vores skønne institution.

Løn: Efter gældende overenskomst. Til samtalen skal du medbringe din lønforventning, da BUPL har uddelegeret forhandlingsretten ved nyansættelser til den lokale TR, der deltager til samtalen. (dette er kun i tilfælde af, at du forventer mere/andet end det overenskomsten og vores forhåndsaftaler udløser fx. du i en anden kommune har fået funktionsløn eller kvalifikationsløn, da det ikke følger med)

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Dagtilbudsleder Birgitte Boisen 2916-1611 eller bibo@kolding.dk

Souschef (og afdelingsleder i Musikbhv) Malene Juhl Mikkelsen 2484-8040 eller maju@kolding.dk


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 12. juni 2026

Ansættelsessamtaler: 23. juni 2026 om formiddagen

Arbejdssted: Musikbørnehaven Riistoft 10b 6000 Kolding

Arbejdstid: Alle stillinger skal være opslået som fuldtid, men vi har kun behov for en på 30 timer, så skriv hvilket timetal du foretrækker.

Ansættelsestidspunkt: 1.9.26 eller snarest derefter, men grundet sommerferien slår vi den op nu.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Daginstitutionen Tved - Afd. Musikbørnehaven, Riis Toft, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/99f14e31-e7bf-4e54-abb6-495751a44ccd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet