Fysio – og Ergoterapi søger en ergoterapeut, som brænder for og har erfaring med børneområdet, og som samtidigt kan bringe sine ergoterapeutiske kompetencer i spil i forhold til akut indlagte medicinske patienter. Grib muligheden og vær med til at forme stillingen! Vi er et akutsygehus med højt tempo. Vi har høje faglige ambitioner, som skal gå hånd i hånd med trivsel og stolthed over at arbejde her. Vores fokus på ”patienten først” gennemsyrer vores dagligdag.
I Fysio- og Ergoterapi har vi fokus på patienternes funktionsevne og den hverdag de skal hjem til. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger og mange andre faggrupper. Vi prioriterer den gode overlevering til kommunen.
Du får et tæt samarbejde med vores 2 børnefysioterapeuter, med terapeuterne i medicinsk og kirurgisk gruppe samt med kollegaerne i børne- og ungeafdelingen.
Stillingen Stillingen kombinerer opgaver relateret til indlagte og ambulante børn svarende til ca. 20 timer ugentligt, samt opgaver relateret til akut indlagte medicinske patienter. Stillingen er på fuld tid til besættelse snarest. Der er mulighed for deltid.
På børneområdet er opgaverne: - Deltage i Cerebral Parese Opfølgnings Program i form af tværfaglige konferencer og ergoterapeutisk vurdering og opfølgning ved botoxbehandling
- Undersøge, vurdere og iværksætte indsatser i forhold til mundmotorik, spisning og amning
- Vurdering af behov for hjælpemidler og træningsindsatser
- Rådgive og vejlede i forhold til børnenes udvikling med hensyn til krop og funktion, aktivitet og deltagelse
På det medicinske område er opgaverne: - ADL- og synkevurderinger
- Vurdering af behov for hjælpemidler og genoptræning
Dine kvalifikationer Du skal være uddannet og have dansk autorisation som ergoterapeut.
Derudover forventer vi, at du
- har minimum 2 års erfaring med undersøgelse og behandling af børn
- har uddannelse i FOTT og/eller andre kompetencer i forhold til spise- og synkefunktion, også gerne rettet mod børn
- er fagligt engageret
- har gode pædagogiske og kommunikative evner.
- har lyst til at engagere dig i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde
- har en løsningsorienteret tilgang til de daglige udfordringer
- har et godt humør og bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø
Om os Fysio- og Ergoterapi er en fælles afdeling for ergoterapeuter og fysioterapeuter, hvor der er ansat godt 60 personer. Afdelingen er delt op i en medicinsk, en neurologisk og en kirurgisk gruppe, et hjælpemiddeldepot, et sekretariat samt en forskningsenhed. Afdelingen er et klinisk uddannelsessted og har 3 kliniske undervisere og modtager op til 12 ergo- og fysioterapeutstuderende i praktik ad gangen.
Vi tilbyder dig - et godt introduktionsforløb ved såvel en faglig mentor som en trivselsmentor
- tæt sparring med dygtige kollegaer
- en varieret arbejdsdag
- rig mulighed for at arbejde tværfagligt
- et godt kollegaskab
Praktiske oplysninger - Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte chefterapeut Aswine Rasmussen på telefon 24 76 94 79 eller på mail aswine.e.r.franckaert.rasmussen@rsyd.dk
- Ansøgningsfristen er tirsdag d. 18. februar 2025
- Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 24 februar 2025
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7eaa9b8b-705a-45b6-b5e5-de2058b5315a