Ergoterapeuter til afdelingerne på Rytterskolevej i Nr. Bjert og Centervej i Bramdrupdam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at skabe tydelighed omkring de ergoterapeutiske opgaver med borgeren i centrum? Vil du lære nyt, bidrage med og udvikle din faglighed? Hvis JA, så har vi brug for dig på Centervej og Rytterskolevej.

Som medarbejder på Rytterskolevej eller Centervej bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Vores kerneopgave er: ressourcefokuseret støtte til det levede liv. Vores bosteder tilbyder støtte og omsorg til borgere med særlige behov. Vi vægter en helhedsorienteret tilgang til pleje og støtte, hvor vi fokuserer på at skabe meningsfulde og trygge rammer for vores beboere.

Læs mere om Rytterskolevej og Centervej.

Vores medarbejdere har den største respekt for at gå på arbejde i borgerens eget hjem. Personalegrupperne består af socialpædagoger, ergoterapeuter, omsorgsmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassister - samt administrativt personale. Der er også faglige koordinatorer, sundhedsfaglig koordinator, fysioterapeuter og en sygeplejerske tilknyttet.

Vi ser stor værdi i det tværfaglige arbejde og vi oplever, at det er med til at kvalificere den faglige praksis – derfor vil vi også gerne have medarbejdere med forskellige kompetencer. Vi sætter gerne vores faglighed på spil, sådan der er en kontinuerlig faglig udvikling. Derfor arbejder vi også med KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis), som alle medarbejdere naturligvis også uddannes i.

Vi arbejder med mestring og selvbestemmelse, og sikrer at borgerens hverdag er tilrettelagt og forudsigelig med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. For os er det naturligt at arbejde med mål og delmål.

På både Centervej og Rytterskolevej er der kompetente og dynamiske personalegrupper, der deler en afvekslende og uforudsigelig hverdag på en spændende arbejdsplads i konstant udvikling og med store muligheder. Centervej og Rytterskolevej er arbejdspladser, hvor vi prioriterer medindflydelse og løbende udvikling med fokus på at integrere egen opgaveløsning i den fælles.     

Vi prioriterer, at alle medarbejdere har en høj faglighed, og derfor har vi fokus på løbende udvikling i form af vidensdeling, supervision, kurser og uddannelse.

Dine opgaver

Det ergoterapeutiske arbejde består bl.a. igennem teamarbejde, at skabe overblik over borgernes hverdag, støtte borgerne med at forstå sammenhænge og trække meningsfulde tråde i dagligdagen – en dagligdag, hvor din høje faglighed understøtter borgernes behov og ønsker for eget liv.
Som ergoterapeut på Rytterskolevej bliver du en del af det faglige arbejde omkring den enkelte borger, hvorunder plejeopgaver indgår. Du vil indgå i fagligt samarbejde og sparring med dine kollegaer og vi er optaget af at bringe faglighederne i spil og til stadighed udvikle denne – herunder ergoterapien. Du må gerne have en interesse i SI og udarbejdelse af sanseprofiler, men det er ikke et krav.

Rytterskolevej og Centervej, er to botilbud i et fælles fagcenter, Center for Botilbud, og vi har et tæt samarbejde mellem vores to bosteder.

Vi arbejder ud fra visionen "Borgerens centrum" og herunder strategien "Selvværd og Sammenhæng".

Stillingerne er på 30-34 timer pr uge. Du må gerne notere i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker at arbejde.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til arbejdstiden eller ansættelsen er du velkommen til at kontakte Ida Nørlund Larsen (Rytterskolevej) tlf. 21471916 eller Axel Emiliussen Rømer (Centervej) tlf. 20314842, på hverdage mellem kl. 8.00-16.00.

Vi arbejder i skiftende vagter samt hver anden weekend eller hver tredje weekend. Under hensyn til kerneopgaven og det bæredygtige arbejdsliv, vil vi prøve at imødekomme dine individuelle ønsker til arbejdstid.

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk og engageret miljø, hvor du vil få mulighed for at gøre en forskel i borgernes liv. Hvis du ønsker at være en del af vores team og arbejde med medbestemmelse og høj faglighed, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 16. juni 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så skynd dig at ansøge.

Ansættelse: Snarest mulig

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f324c141)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Centervej - Center for botilbud, Centervej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037371

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet