Ødsted Stadion lagde græs til torsdagens opgør, da Kolding Boldklubs U12-drenge besøgte Ammitsbøl/Egtved i en sand styrkeprøve.
Det lykkedes KB at banke tre mål i kassen, men alligevel måtte de desværre nøjes med det ene point. Cheftræner, Niklas Dahlquist, udtaler om kampen.
"De andre kom foran 1-0 efter omkring 20 minutter. Derefter scorede vi kort inde halvleg til 1-1, hvorefter vi scorede to gange inden for det første kvarter af 2. halvleg. Ammitsbøl/Egtved får så scoret to mål i de sidste 10 minutter af kampen."
"Vi spillede en okay første halvleg, hvor vi forsvarsmæssigt stod bedre end i sidste kamp. 2. halvleg kom vi stærkt ud til og fik lagt et fint tryk og får scoret to gode mål. Det er derefter super ærgerligt at vi så desværre ikke kan holde den føring."
Kampen viste en jævnbyrdighed i mellem KB og Ammitsbøl/Egtved på dagen, hvilket giver plads til forbedringer, ifølge Niklas.
"Vi laver desværre enkelt fejl i dag som koster, og vi giver de andre tre mål. Vi har derudover rigtig mange chancer, og vi misbruger også lidt for mange, men ellers synes jeg vi langt hen ad vejen lykkes med rigtig mange ting."
For det var nemlig ikke alt der gik skidt for KB-drengene, der langt hen ad vejen imponerede deres cheftræner.
"Jeg er meget tilfreds med præstationen indtil de sidste 10 minutter. Vi spiller en okay 1. halvleg, og en rigtig stærk 2. halvleg. Vi skabte rigtig mange chancer i dag, hvilket skyldes, at vi var rigtig gode til at søge ned bag deres forsvar, eller ende i mand-mod-mand situationer langt oppe på deres banehalvdel."
KB spiller igen lørdag den 7. maj, hvor de møder ØBG Silkeborg på Mosevej Sportsplads med kickoff klokken 10:00.
Kampens resultat: Ammitsbøl/Egtved - Kolding Boldklub 3-3