Har du lyst til at spise i smukke, grønne omgivelser, og smage spændende økologiske vine? Geografisk Have indbyder til fællesspisning og vinsmagning til reduceret entrépris. Haven har været heldig og fået et tilskud fra en national café-pulje.
Arrangementet sker torsdag 16. september i Havens Væksthus, Geografisk Have fra kl. 18-21.
Det koster 285 kr. pr. voksen at besøge haven og deltage i fællesspisning med smagning af økologiske vine.
Ifølge Geografisk Have er der rig mulighed for at lære mere om økologisk vin til arrangementet. Vinene præsenteres af en dygtig vinkender, Bent fra Hargaard Vinimport, som også kan svare på alle spørgsmål. Bent fra Haargaard Vinimport køber udelukkende vine fra økologiske vinproducenter, som han kender godt.
Du kan smage fem vine fra fem europæiske lande: Italien, Tyskland, Østrig, Portugal og Frankrig.
Du er også velkommen til blot at besøge haven på egen hånd, uden at deltage i fællesspisningen. Et aftenbesøg uden fællesspisning koster 50 kr. pr. voksen, børn og unge under 18 kommer gratis ind. Det er ikke nødvendigt at booke billet eller på anden måde være tilmeldt.
Hvis du gerne vil være med til fællesspisning og vinsmagning af økologiske vine får du:
- Opdækning i havens dejlige Væksthus i de grønne omgivelser.
- Udvidet havetapas med lakserilette, skiver af roastbeef og serrano-skinke, salat, ost og en gourmet-flødebolle til dessert.
- Smagning af 5 forskellige vine fra Hargaards Vinimport, som også leverer vine til havens Café Lykkefund.
Du kan booke billet til arrangementet her: Aftenhavehygge med fællesspisning og smagning af økologiske vine