BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du levere farvestrålende og velsmagende mad til kollegaer og gæster?
Vi søger en 30 timers faglært køkkenkollega til vores lille team hos Flügger i Kolding med tiltrædelse snarest muligt.
Vi er et team på 2, som dagligt serverer mad til vores gæster, hvor det sunde og grønne, men solide måltid er i høj fokus. Da vi er et lille team i et mindre køkken, er det vigtigt at du er stærk ”all round” på alle partier. Personligt har vi respekt for hinanden og en god dialog og sparring er en vigtig ingrediens for vores gode teamwork. Vores mål er, at gæsterne får den bedste service!
Vores arbejdsdag er både harmonisk og hektisk, med dage hvor vi har god tid til at planlægge og dage hvor det kommer til at gå rigtigt stærkt. Uanset hvad, skal vi have et sundt arbejdsmiljø og lave god mad.
Hvad jobbet indebærer...
- Tilberedning, anretning og forberedelse af det kolde og varme parti samt bagning.
- Alle forefaldende opgaver ifm. produktion herunder også opvask, rengøring mm.
- Planlægning af menuer og produktion
- Fokus på madspild og bæredygtighed
- Fokus på ”det grønne køkken” – vi har bronze mærke i økologi
Der tilberedes dagligt mad til godt 60 gæster hvor den varme ret portionsanrettes til gæsten. Her er der rig mulighed for en tæt dialog med gæsterne.
Kort og godt om dig og dit nye job
Du trives godt i et team på 2 og vægter samarbejde højt og ikke mindst, sætter du pris på en respektfuld omgang og dialog med din kollega og gæster. Her er højt til loftet og masser af plads og forventning til, at du sparer og er superkreativ sammen med køkkenchefen. Du er altid udadvendt og smilende i mødet med dine omgivelser, og bidrager til det gode humør. Derudover sætter du dagligt en ære i levere dejlig velsmagende mad på et højt niveau.
Vi søger primært faglært personale, med erfaring fra tidligere lign. stillinger, hvilken køkkenfaglig uddannelse du har er ikke det vigtigste, det er mere dine kreative evner.
Føler du at du besidder de samme kvaliteter og faglige kundskaber som en faglært, så er du velkommen til at søge stillingen.
Sådan er Compass Group Danmark
Compass Group Danmark driver personalekantiner for mange af Danmarks mest kendte virksomheder. Maden er hjemmelavet, og vi har fokus på duft, smag, farver, sæson, variation, økologi og sundhed. Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne, laver vi mad fra bunden.
Tiltrædelse: Samtaler afvikles løbende og vi ansætter så snart vi finder den rette.
Ansøgning: Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" i kolonnen til højre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Compass Group Danmark A/S, Rued Langgaards Vej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068877