Faglige skrivevejledere til Designstudier på Syddansk Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faglige skrivevejledere til Designstudier

Ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet i Kolding søger vi to faglige skrivevejledere (instruktorer) til understøttelse og udvikling af de studerendes færdigheder i akademisk skriftlighed. Stillingerne er ledige til besættelse fra 1. september 2024 og indtil udgangen af efterårssemesteret med tilknytning til det sammenlæste fag Design- og modeanalyse på 1. semester af BA-uddannelsen i Designkultur med æstetik og rum og BA-uddannelsen i Designkultur og med mode og erhvervsøkonomi. Stillingerne som faglige skrivevejledere har til formål at styrke de førsteårsstuderendes skriftlige studiekompetencer og bidrage til at kvalificere og styrke deres faglige og akademiske udvikling.   

  
Det er fortrinsvis studerende på Designuddannelserne, særligt den sidste del af BA-uddannelserne og KA-uddannelserne, som vil komme i betragtning. Det forventes, at ansøgere til stillingerne har stærke fagspecifikke skriftlige kompetencer på dansk samt en veludviklet forståelse for akademisk skriftlighed, herunder færdigheder i at strukturere tekst, formulere sig korrekt, hensigtsmæssigt og kreativt, såvel som sikker og korrekt anvendelse af referencesystemer mv. Desuden skal man som faglig skrivevejleder have lyst til at videreformidle sin viden og færdigheder i akademisk skriftlighed til nye medstuderende.   

Instruktorerne vil have til opgave at yde støtte til akademisk skrivning i forbindelse med de skriftlige porteføljeopgaver i løbet af semesteret. Dette inkluderer én-til-én vejledning til studerende i form af korte møder med studerende med fokus på hjælp til revision af ikke-godkendte porteføljeopgaver eller læsning af og feedback på opgaveudkast inden aflevering og bedømmelse.      

Instruktortimerne planlægges i samarbejde med faglæreren og i samråd med studielederen. 

Instruktoraterne har hver især et samlet omfang på 30 timer. Timerne vil blive afviklet sideløbende med undervisningen, og deres konkrete placering kan aftales med underviseren. 

Yderligere oplysninger kan fås hos studieleder Tau Lenskjold, tau@sdu.dk 

Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat (SUL).

Du skal uploade to filer: 1. Motiveret ansøgning samt 2. CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.

Obligatorisk:
- Motiveret ansøgning
- CV (inklusiv eksamensbeviser og undervisningsportefølje)

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.

Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist 1. august kl. 23.59 

 

OM OS

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddank Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet. Det 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mangefacetterede; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen. Værdi, kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.
Læs mere om SDU

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Kolding, Universitetsparken, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079467

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet