Februar er højsæson for akvarieentusiaster hos dyrecenter i Kolding

Foto: Tufra Dyrecenter.
dato

Februar er højsæson for akvarieentusiaster, og hos Tufra Dyrecenter er hylderne fyldt til randen. Med 150 akvarier, 9.000 liter vand og omkring 300 forskellige fiskearter er der lagt op til inspiration, fordybelse og kyndig vejledning for både nye og erfarne akvarieejere.

Når vinteren holder folk indendørs, er det også dér, interessen for akvarier for alvor blomstrer. Ifølge Frank, indehaver af Tufra Dyrecenter, er februar det perfekte tidspunkt at fordybe sig i akvariehobbyen – uanset om man allerede har et akvarium stående, eller drømmer om at komme i gang.

Foto: Tufra Dyrecenter

Et imponerende udvalg af sunde fisk

Tufra Dyrecenter råder over hele 150 akvarier med i alt 9.000 liter vand og et udvalg på omkring 300 forskellige fiskearter. Her finder man både de klassiske favoritter som neonfisk og gobier samt mere specielle og sjældne arter i alle størrelser. Alle fisk er sunde, raske og klar til at flytte ind i nye akvarier – og altid til gode priser.

”Har man et akvarium – eller ønsker sig et – er det nu, man skal komme. Vi er fyldt godt op,” lyder det fra Frank.

Foto: Tufra Dyrecenter

Tid til rådgivning og fordybelse

Noget af det, der især kendetegner Tufra Dyrecenter, er den tid og viden, der følger med hvert besøg. Personalet står klar til at fortælle om de forskellige arter, hjælpe med opsætning og give råd om pasning og sammensætning af fisk.

”Hos os gør vi alt for, at kunderne altid får den bedste vejledning fra personale med livslang erfaring. Det er det, der skiller os ud,” fortæller Frank. Mottoet er klart: Dyre råd – helt gratis.

Målet er, at både fisk og ejer får den bedste start. Uanset om man er nybegynder eller erfaren akvarist, bliver der taget hånd om spørgsmål og behov, så akvariet bliver en succes på den lange bane.

Vil man opleve akvariets mekka i februar, kan man besøge Tufra Dyrecenter på Egtvedvej 1A, 6000 Kolding, ringe på 75 83 78 17 eller skrive til shop@tufra.dk.

Åbningstiderne er mandag–fredag kl. 10.00–17.30 og lørdag kl. 10.00–14.00. Søndag er der lukket.

Læs mere og bliv inspireret på Tufra Dyrecenters hjemmeside eller Facebook-side.

Kilde: Tufra Dyrecenter
Tufra Dyrecenter

Egtvedvej 1 A, Kolding

75 83 78 ..

åbningstider

Mandag - Fredag: 10:00-17:30
Lørdag: 10:00-14:00
Søndag: Lukket