Har du en indre kunstsamler, der gerne vil ud? I weekenden kan du møde mere end 50 kunstnere - og måske købe - et af deres værker på udstillingen Kunstdage Kolding. Du kan også få en snak med kunstnerne, og høre mere om den spændende arbejdsproces omkring kunstværket.
Kunstdage Kolding åbner lørdag den 11. september fra kl. 11-17, og fortsætter til søndag d. 12. sept. fra kl. 10-16. Udstillingen kan finder sted på Peter Tofts Vej 21.
Lørdag d. 11. åbnes udstillingen kl. 11 med velkomsttale af Jesper Elkjær, formand for kulturudvalget i Kolding Kommune. Der serveres bobler og kransekage. Der er også musik med Hausted Brothers.
Søndag d. 12. kan man også besøge udstillingen, og der er musikalsk stemning med Mica Lizio, med guitarist Simon Toksvig Gammelgård. Lidt senere spiller elever fra Musikskolen på violin og cello.
Du kan læse mere om de udstillende kunstnere på hjemmesiden Kunstdage Kolding, hvor der også er det fulde program for udstillingen.
Udstillingen Kunstdage Kolding er et nyt initiativ, skabt af 7 lokale kunstnere. Udstillingen bygger videre på de gode erfaringer fra Åbne Atelierdage, der synliggjorde kunstmiljøet i Kolding. Kolding Kunstdage skal være med til at udvikle det kunstneriske miljø i Kolding.
Det er gratis for børn at besøge udstillingen, voksne skal betale 50 kr. pr. person.
Al overskud fra udstillingen doneres til De Danske Hospitalsklovne. Kolding Kunstdage er støttet af Kulturafdelingen Kolding Kommune.