Campus Kolding har på deres Facebook-side afsløret de første artister til den kommende KONTUR festival. Blandt de optrædende er det svenske musikkollektiv Fauna, der kommer med en eksplosiv og psykedelisk musikoplevelse. Gik man glip af dem på Roskilde Festival, er der nu en ny chance for at opleve dem i Kolding.
Angående Mig, med Laura Lilholt Andersen som frontfigur, er også på programmet. Hun har med sin musik allerede gjort indtryk på den danske scene siden hun vandt DR's KarriereKanonen i 2019, og til KONTUR lover hun en intim og ærlig koncertoplevelse.
Kilde: Campus Kolding