For 25 år siden rykkede KIFs håndboldkvinder i ligaen

Sæsonen 1997/1998 blev sæsonen hvor flere års tilløb blev forløst med en oprykning til landets bedste række. (Foto: KIF Håndbold)
Profilbillede
dato

Nogle gange bruger man den mindste chance til at holde en fest og andre gange glemmer man at fejre selv de største ting. Hvilken kategori overskriften her dækker over vil forfatteren være op til den enkelte læser. Men KIF Håndbold vil i hvert fald gerne bruge lejligheden til at lave lidt historiefortælling.

Sæsonen 1997/1998 blev sæsonen hvor flere års tilløb blev forløst med en oprykning til landets bedste række. En plads der blev forsvaret i de første svære år og senere udviklede holdets sig at blande sig i toppen af det der var verdens ubestridte bedste kvindesportsliga på det tidspunkt.

KIF Håndbold, der hele vejen igennem var licenshaver bag holdet, bruger 25 året for begivenheden til at invitere alle spillere og ledere, der har været en del af rejsen.

Det er lige fra holdet der i 1993/1994 gjorde de første klargørende skridt, hen over holdet der rykkede op i 1997/1998, og sikrede sig i ligaen i de første svære år, til holdet der for første gang rejste ud i Europa, til den gruppe der blev til KIF Vejen, sikrede sig DM bronze i 2010/2011 og helt frem til dem der med tåre i øjnene var med til at lukke holdet efter sæsonen 2013/2014 i regi af EH Vejen.

Der vil i forbindelse med KIF Koldings kamp mod Fredericia HK onsdag aften derfor være en del tidlige KIF kvinde spillere til stede. Før kampstart vil nogle af dem, der var med til selve oprykningen blive hyldet på banen.

Aftenen vil helt sikkert blive brugt på anekdoter, røverhistorier og masser af gode grin.


Kilde: Marie Aunsbjerg
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.