Fra passion til selvstændighed: Anzelika skaber unikke tatoveringer

Foto: Anzelika Kirillova // Ink Muse Tattoo.
Profilbillede
dato

Efter otte år i branchen åbnede Anzelika Kirillova i april 2024 sit eget private tatovørstudio. Her er der plads til ro, fordybelse og tatoveringer i sort-hvid realisme – altid med fokus på den enkelte kunde.

For Anzelika Kirillova har tatovering altid været mere end et arbejde – det er en passion. Efter otte år i branchen tog hun i april 2024 skridtet fuldt ud og åbnede sit eget studio.

”Jeg har dedikeret mange år til at udvikle mig som tatovør. Mit hjerte ligger især i sort-hvid realisme, hvor jeg virkelig kan nørde detaljer,” fortæller hun.

Foto: Et af hendes større projekter // Ink Muse Tattoo

Studiet er kun lidt over et år gammelt, men allerede velkendt blandt kunder, der søger en rolig og personlig oplevelse. Her er ingen travlhed eller forstyrrelser – kun Anzelika og kunden.

”Jeg har valgt at holde det helt privat. På den måde kan jeg give hver kunde individuel tid og ro, og det betyder meget for mig, at de føler sig velkomne,” siger hun.

Hun understreger, at oplevelsen omkring tatoveringen er lige så vigtig som selve resultatet.

”Mange af mine kunder sætter pris på, at jeg ikke kun fokuserer på kvaliteten af tatoveringen, men også på hele oplevelsen. Jeg sørger for, at de er passet godt på, og jeg bliver ved med at rådgive dem efter sessionen, så helingen går bedst muligt,” forklarer hun.

Foto: Tattorvørudstyret hos Ink Muse Tattoo

Det er netop den personlige tilgang, der ifølge Anzelika adskiller hendes studio fra andre.

”At få en tatovering er noget særligt. Hos mig får man både en unik kunstnerisk oplevelse og en tryg proces fra start til slut,” siger hun.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.